Kristine Riskær – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Juridiske Fakultet > Uddannelser > Karriereveje med jura > Kristine Riskær

Erfaringer og gode råd fra Kristine Riskær

Kristine Riskær Stilling: Centerchef

Dimission:
1998

Arbejdsted: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Baggrund: Jeg er uddannet i filmbranchen og har efterfølgende arbejdet i mange år med filmproduktion. Ophavsretten optog mig meget.  Jeg blev cand.jur. fra KU med speciale i Intellektuel Property Right, IPR. Patenter, design og varemærker blev mit nye omdrejningspunkt i Patent- og Varemærkestyrelsen. Her arbejdede jeg med den kommercielle del i form af produktudvikling og kommunikation. Efter at have taget en Master of Public Administration (MPA) fra CBS blev jeg Kundecenterchef og dernæst kontorchef for Varemærke- og Designenheden. Efter 12 år søgte jeg NaturErhvervstyrelsen, Fødevareministeriet, hvor det delikate hjørne af IPR findes, nemlig Plantenyhedsbeskyttelsen. Et gennemgående træk ved min baggrund er IPR, men også det væsentlige forhold, at jeg alene arbejder på statslige områder, der bliver finansieret af kunderne i form af gebyrer eller indtægtsdækket virksomhed. Heri ligger der nogle helt centrale udfordringer i forhold til prisfastsættelse m.v. samt til samspillet med kunderne. 

Om studietid og karrierevej:

Hvilke fag interesserede dig mest under studiet?
Jeg var meget optaget af IPR, som jeg så som et komplekst retsområde med store internationale snitflader. Jeg forestillede mig, at ophavsretten ville blive mit virkefelt efter studiet, da jeg troede, at jeg skulle tilbage til filmbranchen. Men patentretten var vanvittig spændende, og jeg koblede dette hard core jura med et fag, der den gang hed ’Ret og Etik’. Det førte til et speciale om de retlige og etiske udfordringer ved patent på den menneskelige arvemasse.

Hvad sætter du i dag allermest pris på at have med fra din kandidatuddannelse?
De grundlæggende juridiske principper er helt centrale for mig. Det være sig proportionalitetsprincippet og lighedsprincippet, men også grundlæggende retsgrundsætninger. Det er mange gange min rettesnor i komplekse sager.

Jeg tænker ofte på, at alle de synopser vi udarbejdede under studiet var spild af tid, men det har det bestemt ikke været. Det har givet mig kilometer i benene, som er helt afgørende, når konkrete problemer skal beskrives og forelægges i diverse notater.

Endelig er der hele specialeprocessen, som var en fantastisk oplevelse. Her kunne jeg skabe, undersøge, beskrive og behandle – og ja, jeg byggede vel en slags måneraket i løbet af specialeprocessen. Jeg kom ud på mange sidespor, men endte på en fin lige og struktureret vej.

Ændrede dine karrieredrømme sig i løbet af studietiden?
Jeg ved ikke om jeg har haft deciderede karrieredrømme, men jeg har haft forestillinger om mit liv som jurist. Jeg vidste, at jeg på ingen måde ville være advokat. Men jeg vidste ikke konkret, hvad jeg ville arbejde med. Jeg forestillede mig, at jeg skulle bruge juraen som baggrundsmusik i forbindelse med at starte som selvstændig erhvervsdrivende eller noget i den stil.

I dag arbejder jeg i staten. Det havde jeg nok aldrig troet ville ske, da jeg læste.

Hvordan har dit karriereforløb været?: Fra evt. studiejob til nuværende ansættelse – hvilke kompetencer har du udviklet undervejs og hvad har haft særlig betydning for hvor du er i dag?
I virkeligheden fandt jeg juraen svær at forstå. Jeg vidste, at jeg havde brug for al den hjælp jeg kunne få. Det betød at jeg fulgte alle timer og forelæsninger, jeg producerede noter og satte struktur på min egen læring. Jeg fik mine to børn under studiet. Det betød, at jeg ikke tog studiejob overhovedet. Men det at få børn og få en familie til at fungere imens man læser er en stor opgave, som jeg har lært meget af – ikke mindst at prioritere. Jeg blev ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen da vores mindste datter var 5 måneder, og jeg er overbevist om, at det har betydet meget for min karriere, at jeg har været mor, ægtefælle og studerende på samme tid.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Jeg har mange møder i løbet af en dag, og der er meget koordinering. Men ledelsesopgaven er også meget varierende, og det går lige fra konkret problemløsning, notatskrivning til større strategiske og økonomiske beslutninger. Ledelse gennem ledere og det at arbejde sammen med andre på tværs fylder en del i hverdagen, og er med til at motivere og skabe holdfornemmelse. Endelig er samspillet med kunderne og den mere faglige omverden helt afgørende for mig. Jeg prioriterer denne kontakt meget højt i form af virksomhedsbesøg og udvalgsmøder. Det er her jeg får væsentlige inputs til at kunne navigere inden for den politiske retning vores minister har udstukket, og det strategiske spor vores topledelse har lagt.

Hvis jeg ikke skal på virksomhedsbesøg eller på tjenesterejse, så møder jeg normalt kl. 7.45 på kontoret i Nyropsgade. Min arbejdsdag slutter sjældent før kl. 18.30. I løbet af en uge har jeg i gennemsnit 2 aftner, hvor jeg kommer sent hjem. Det skyldes, at jeg forsøger at holde diverse netværkskontakter.

Hvordan bruger du din uddannelse i dit arbejde? Hvilke fagelementer benytter du dig dagligt af?
Jeg bruger juraen hver eneste dag - mest i form af principper og retsgrundsætninger. Med en baggrund som cand.jur. har jeg de bedste forudsætninger for at forvalte systemer og sikre samspil med omverdenen. Juraen ser jeg som et sæt spilleregler. Det ligger på rygraden at overholde disse regler hver eneste dag.

Hvad er det bedste ved dit job?
Den store variation i opgaverne, samspillet med kunder, mellemledere og medarbejdere og så er det vanvittig spændende at arbejde med så væsentlige temaer som hvordan vi sikrer en ordentlig produktion af fødevarer i Danmark, når vi bliver flere verdensborgere og færre hektar, som vi kan producere mad på.

Hvad har været det sværeste i dit 1. år som nyansat jurist?
I mit første år som nyansat jurist var jeg fuldmægtig og arbejdede som sagsbehandler. Jeg var en rigtig dårlig sagsbehandler. Jeg fandt sagsbehandlingen ensartet og kedelig, og derfor traf jeg ikke gode afgørelser. Det var ikke let.

Er der nogle ting man skal være opmærksom på/ være indstillet på, hvis man gerne vil have en jobfunktion som din? Eksempelvis arbejdstider, særligt miljø, særlige opgaver?
Vi er alle forskellige. Jeg tror, at man skal prøve gennem forskellige opgavetyper at identificere sit arbejds-DNA. Jeg ved fx, at jo mere struktureret en organisation jeg arbejder i, jo mere kreativ og risikovillig bliver jeg. 

Hvis du skulle tage jurastudiet om, hvad ville du så gøre igen? Hvad ville du fokusere mere på/gøre mere af?
Jeg ville nok have taget EU-ret og evt. konkurrenceret i stedet for privat generationsskifte, men på den anden side, så fandt jeg arveretten sjov, og det har givet vis været med til at motivere mig.

Måske ville jeg overveje at tage et overbygningsfag på en anden studieretning – fx økonomi.


Om NaturErhvervstyrelsen, Fødevareministeriet:

Hvor mange medarbejdere er der i organisationen/virksomheden?
NaturErhvervstyrelsen har ca. 1.200 medarbejdere, hvoraf 350 arbejder regionalt i Danmark.

Hvor mange medarbejdere er uddannede jurister?
Omkring 100. Der er lidt over 200 Djøf´ere i huset.

Hvilke opgaver løser virksomheden/den juridiske afdeling generelt?
Jurister anvendes i hele huset til mange forskellige opgaver. Det kan være lovforberedelse, forvaltning, sagsbehandling, klagesagsbehandling, ledelse, internationale forhandlinger, udbud osv.

Hvor mange juridiske studentermedhjælpere har I?
NaturErhvervstyrelsen har omkring 40 studentermedhjælpere. Ca. 10 af dem er fastansatte.

Stiller I særlige krav til, hvor langt studentermedhjælperne skal være på jurastudiet, før de ansættes? Og i så fald hvilke? Har I andre særlige krav til studentermedhjælperne?

Det er meget forskelligt fra enhed til enhed og opgave til opgave. Ofte lægges der vægt på en vis modenhed og dermed ansvarlighed overfor opgaveløsningen, frister og mødetider.

Hvordan kan man få mere information om karrieremulighederne hos Jer?
NaturErhvervstyrelsen er med i den mentorordning Københavns Universitet har for studerende. Pt har vi 11 mentorer tilknyttet ordningen.

Studerende kan ligeledes tage kontakt til NaturErhvervstyrelsens HR-udviklingskonsulent på HR@naturerhverv.dk

Generelt om arbejdspladsen:
 
Hvad forventer I af nyuddannede ansøgere?
Generelt forventer vi et godt fagligt afsæt, et engagement og en modenhed som gør, at man kan påtage sig nye opgaver og tage ansvar for en effektiv og dygtig opgaveløsning.

Hvad lægger I vægt på ved ansættelsen af nyuddannede jurister?
Det er forskelligt fra chef til chef hvad der lægges mærke til ved udpegning af egnede kandidater. Det kan være fra den ene yderlighed til den anden.
  • Har sammensætningen af kursusfag nogen betydning.? Og i så fald hvilke specifikke kursusfag eller fagretninger vægter I?

    Kursusfag kan give et praj om interessefelt, og kan selvfølgelig være interessant. Fx er det tænkeligt en fordel at have udbudsret, hvis man søger en stilling som udbudsjurist, men det er ikke nødvendigvis et krav.
  • Leder I efter generalister eller specialister?

    Vi søger mange forskellige profiler, og det vil være det konkrete job, som afgøre om det er det ene eller det andet, der er behov for.
  • Hvilken betydning har specialeemne, udenlandsophold, studiejob og frivilligt arbejde i udvælgelsen af kandidater?

    Det kommer an på jobbet, men generelt vidner udlandsophold om en vis modenhed og hvis ansøger har arbejdserfaring fra fx studiejob, så kan det være en fordel, da man viser, at man kan varetage et arbejde og et samspil med kolleger.
  • Hvor meget betyder karakterer i udvælgelsen af kandidater? Er der nogle fag, hvor karaktererne er vigtigere end i andre fag?

    Ofte er det et helhedsindtryk kandidaterne vælges ud fra. Og her er karakteren blot et element. Der kan være så mange forhold, der spiller ind i forhold til en dårlig karakter, og det behøver ikke at betyde, at kandidaten ikke er en dygtig jurist – eller har potentiale for at blive det.

Har I andre gode råd til eksempelvis valg af kursusfag og jobsøgning?
På jura lærer man grundlæggende den juridiske metode uanset hvilke kursusfag der vælges, og dermed vil en jurist næsten altid kunne sætte sig ind i et ukendt retsområde. Derfor er det sjældent afgørende hvilke kursusfag, der vælges. Vælg det der virker spændende og interessant for dig, og tænk ikke så meget over hvad du skal bruge det til bagefter.