I stigende grad er persondataretten baseret på den opfattelse, at retlig regulering ikke på egen hånd kan tilvejebringe en tilstrækkelig beskyttelse af borgernes personlige integritet og privatliv. Der kræves også en privatlivsvenlig infrastruktur. Med privacy by design er dette blevet en væsentlig aspiration i de retspolitiske tilkendegivelser forud for den forventede revision af EU's databeskyttelsesdirektiv. Disse tilkendegivelser tager normalt sigte på den virtuelle verden, men det er også centralt, at en sådan infrastruktur er på plads i den fysiske verden.