Juridisk forskning kan løse problemer for udviklingslandene – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CRS > Nyheder > Juridisk forskning kan...

14. september 2012

Juridisk forskning kan løse problemer for udviklingslandene

Forskning i de juridiske aspekter i forholdet mellem EU og udviklingslandene får nu øget fokus på Københavns Universitet. Europa Kommissionen har tildelt juraprofessor Morten Broberg ved Københavns Universitet det prestigefyldte Jean Monnet professorat.

For afrikanske producenter er EU et særdeles attraktivt marked. Alligevel er udvalget af afrikanske varer på hylderne i danske supermarkeder og i det øvrige EU begrænset – mange producenter må nemlig give op i bestræbelserne på at få adgang til markedet.

En væsentlig årsag er, at den europæiske regulering gør det uforholdsmæssigt svært at opfylde kravene til at sælge på det europæiske marked. Det er en af de problematikker, der optager juraprofessor ved Københavns Universitet, Morten Broberg, og som han mener, der kan gøres noget ved.

- Der har hidtil været et begrænset fokus på juraen i de gængse udviklingsstudier, men tager man de juridiske briller på, kan man finde løsninger, man ikke får øje på med en traditionel sociologisk eller politologisk forskningsvinkel, siger professor i international udviklingsret, Morten Broberg.

- En væsentlig barriere for udviklingslandenes vækst er de skrappe regler, som EU, medlemsstaterne og eksempelvis private supermarkedskæder kræver opfyldt. Når vi taler om reguleringen af handel mellem udviklingslandene og EU, ligger problemerne ofte et helt andet sted, end de fleste går rundt og tror, forklarer Morten Broberg.

Det er en udbredt opfattelse, at den væsentligste forhindring for udviklingslandenes adgang til det europæiske marked er nogle urimeligt høje toldmure. Men faktisk har EU gjort det muligt for de mindst udviklede lande at få toldfri adgang til EU for alle varer – på nær våben. Barriererne ligger med andre ord et helt andet sted. Hvor barriererne i virkeligheden ligger, og hvordan de kan nedbrydes, er blandt de opgaver, Morten Broberg vil give sig i kast med som led i det nye Jean Monnet professorat, han netop har fået tildelt af Europa Kommissionen.

De juridiske aspekter af relationerne mellem EU og udviklingslandene er et forholdsvist uopdyrket forskningsfelt, og det er med henblik på at styrke dette forskningsområde, at professoren har modtaget Europa Kommissionens prestigefyldte Jean Monnet professorat. En ære, man på Det Juridiske Fakultet er særdeles stolt over:

- Vi er på fakultetet utrolig glade for at have fået en Jean Monnet lærestol. Det er tegn på fakultetets internationale styrke og juraens fortsatte betydning for Europas udvikling, siger Henrik Dam, dekan for Det Juridiske Fakultet.

Bedre lovgivning for udviklingslandene
Med sin forskning håber Morten Broberg at gøre lovgivere i EU og medlemslandene opmærksomme på, hvor EU-lovgivningen spænder ben, og hvordan der kan dæmmes op for barriererne i forhold til blandt andet handel og eksport af fødevarer.

Eksempelvis producerer mange landmænd i udviklingslandene i dag fødevarer, der er 100 % økologiske – simpelthen fordi de ikke har råd til sprøjtemidler og kunstgødning. Men hvis varerne skal sælges som økologiske i EU, skal de leve op til EU’s økologi-forordning, som er udformet på en måde, der for en stor del af udviklingslandenes landmænd gør det umuligt at blive anerkendt som økologiske. Konsekvensen er, at de afskæres fra at sælge deres varer i EU som økologiske – men i stedet må sælge til den lavere pris, der gælder for konventionelle fødevarer.

- Pointen her er, at det faktisk er muligt at etablere et system, der er mindre byrdefuldt for landmændene i udviklingslandene, uden samtidig reelt at gå på kompromis med behovet for at sikre, at der ikke snydes med EU’s økologimærkning, fortæller Morten Broberg.

Forskningen skal i sidste ende skabe en bedre forståelse for den retlige regulering, der påvirker relationerne mellem EU og udviklingslandene og derigennem give medlemsstaterne og EU-institutionerne et bedre grundlag for den fremtidige regulering på området.

- EU’s traktatgrundlag indeholder et krav om, at EU ved gennemførelse af ny regulering skal inddrage konsekvenserne for udviklingslandene. Hidtil har dette krav fået en meget stedmoderlig behandling, således at det mest af alt er undtagelsen, at man har forsøgt at afklare konsekvenserne. Men hvis EU-lovgiver bliver mere opmærksom på kravet og derfor i øget omfang begynder at leve op til det, kan vi forvente, at fremtidig regulering i højere grad vil tage højde for konsekvenserne i udviklingslandene – uden at det behøver at have negative følger for EU’s borgere, pointerer Morten Broberg.

Kontakt
Professor Morten Broberg
Tlf. 35 32 31 96
Mail: Morten.Broberg@jur.ku.dk