Domstolene i det multikulturelle samfund
Center for Retskulturelle Studier (CRS) indbyder til seminar om domstolene i det multikulturelle samfund.
I en demokratisk retsstat, hvor mennesker med forskellige kulturelle og etniske baggrunde skal fungere sammen, er der grund til at være opmærksom over for, hvorvidt myndighedernes autoritet respekteres og deres myndighedsudøvelse opfattes som legitim. Dette gælder ikke mindst domstolene som retssikkerhedens formelle garant. Relevansen af spørgsmålet understreges af, at domstolene inden for de fleste kulturer er præget af stærke traditioner. Risikoen for fremmedgørelse, misforståelser samt manglende accept, respekt og tillid er derfor stor.
Formålet med seminaret er at belyse forskellige centrale problemstillinger vedrørende domstolenes rolle og ageren i det multikulturelle samfund. Tilgangen er tværfaglig med bl.a. sociologiske, antropologiske og retsfilosofiske perspektiveringer.
Tidspunkt: 12. april 2010 kl. 9.00-17.00
Tilmeldingsfrist: 31. marts 2010
Sted: Københavns Universitet, Udvalgsværelse 3, Nørregade 10, 1017 København K
Oplægsholdere og målgruppe: Forskere/akademikere, dommere samt personer, som arbejder med integration og mægling
Program
| 9.00-9.15: |
|
Ankomst, kaffe |
| |
|
|
| 9.15-9.30: |
|
Velkomst og introduktion |
| |
|
|
| 9.30-11.30: |
|
1. del. Ordstyrer og discussant: Ditlev Tamm |
|
Niels Valdemar Vinding (Københavns Universitet): En historisk analyse af samspillet mellem stat, statsreligion og minoritetsreligioner
Analysen vil navnlig fokusere på samspillet mellem på den ene side forskellige islamiske retsopfattelser og på den anden side retsopfattelsen i opholdslandet, herunder spørgsmålet om en verdslig domstols autoritet i forhold til islamiske kulturer. Der vil blive draget paralleller til udviklingen i England.
Morten Ebbe Juul Nielsen (Københavns Universitet): Fra liberal multikulturalisme til retspluralisme
Retspluralisme kan defineres som afvigelse fra den (i mange teoretikeres naive) ide, at al gældende ret til syvende og sidste refererer tilbage til een kilde - fx Kelsens Grundnorm eller Hart's Rule of Recognition. Som en variant af retspluralisme kan man tale om multikulturel multilegalisme: et tilfælde, hvor en minoritetsgruppe (på visse områder) får juridiske kræfter til selv at afgøre visse retslige sager. Hvordan kan en sådan multilegalisme se ud, og hvilke udfordringer giver den?
Michael Lerche (landsdommer i Østre Landsret): En praktikers oplevelse af betydningen af kulturforskelle i retten
I oplægget redegøres der for forskellige udfordringer, man som dommer kan stå over for i sager med en tiltalt eller parter med anden kulturel baggrund. Det drejer sig bl.a. om forhold vedrørende kommunikationen mellem dommer og de pågældende aktører samt forskelle i de gensidige forventninger til processen. Endvidere vurderes konsekvenserne af sådanne forhold dels i forhold til den retslige bedømmelse, dels i forhold til tiltaltes/parternes oplevelse af at have fået en retfærdig behandling.
|
| |
| 11.30-12.30: |
|
Frokost |
| |
|
|
| 12.30-14.30: |
|
2. del. Ordstyrer og discussant: Mikael Rask Madsen |
|
Louise Victoria Johansen (Københavns Universitet): Minoriteter i retten
En antropologisk undersøgelse af retlige aktørers indtryk af tiltaltes og vidners kulturelle baggrund belyser, hvorvidt en registrering af forskelle kan have indflydelse på spørgsmål om troværdighed og sanktionsvalg.
Nina Törnqvist (Stockholms Universitet): Lost in translation: forskelsbehandling inden for de svenske domstole
En analyse af måden hvorpå rettens ansatte håndterer kulturforskelle i straffesager samt et kortere studie af etniske minoriteters egne erfaringer med retsprocessen og oplevelse af forskelsbehandling.
Manu Sareen (konsulent, mægler, borgerrepræsentant mm): Domstolenes rolle i visse muslimske miljøer og betydningen af alternativ konfliktløsning
Oplægget omhandler den mistillid, der i visse minoritetsmiljøer er til myndighederne, herunder domstolene. Hvilken betydning har det for brug af alternativ konfliktløsning, og hvilke konsekvenser har det på domstolenes status og - i videre perspektiv - det parlamentariske demokrati?
|
| |
| 14.30-15.00: |
|
Kaffe |
| |
|
|
| 15.00-17.00: |
|
3. del. Ordstyrer og discussant: Hanne Petersen |
|
Stéphanie Lagoutte (Institut for Menneskerettigheder): Familieret, mangfoldighed og menneskerettigheder
Oplægget tager udgangspunkt i de forskellige regler, der gælder vedr. ægteskab, skilsmisse, og arveret i England, Frankrig og Danmark. Hensigten er at kortlægge de aktuelle juridiske situationer, udfordringerne og mulige løsninger, som findes i de tre lande. Hovedargumentet er, at juraen (og domstolene) er forpligtet og bør være i stand til at rumme mangfoldighed i europæiske samfund. Oplægsholderen vil også redegøre for, at der er gode menneskerettighedsargumenter for ikke at ville have formel retspluralisme i Europa.
M. Arvidsson (Lunds Universitet): Domstolenes inddragelse af retsregler, der er fremmede for det nationale retssystem
Oplægget omhandler domstolenes håndtering af retsregler, der er fremmede for det nationale retssystem,. Hvilken betydning har det i den forbindelse, om anvendelsen af retsreglerne sker i henhold til international privatret eller ej? Problemstillingen vil blive illustreret med eksempler fra familieretten. I øvrigt analyseres de fremmedgørelses- og genkendelsesteknikker, der anvendes.
Søren Stig Andersen (Københavns Universitet): Betydningen af kulturelle forskelle for oplevelsen af nærhed ved domstolene og de nærmere konsekvenser heraf
Spørgsmålet om rettens legitimitet vil blive anskuet i et retsfilosofisk perspektiv med fokus på nærhedens betydning for retten. Spørgsmålet er her, hvilken betydning nærhed har for borgernes oplevelse af domstolenes myndighedsudøvelse, og i hvilket omfang denne nærhed påvirkes af sprog- og kulturforskelle, herunder retskulturelle forskelle.
|
