CRS > Ansatte
Ph.d.studerende
Juridiske heltidsuddannelser, JUR Juridisk Ph.d.-uddannelseStudiestræde 61455 København K
Kontor: Sankt Peders Stræde 19, 1. sal, 01-1-10Telefon: +45 353-23140E-mail: Ida.Helene.Asmussen@jur.ku.dk
Ida Helene Asmussen interesserer sig især for mægling og andre alternative konflikthåndteringsformer, straffeproces, kriminologi og retssociologi.
Ph.D. afhandling
Hun er i gang med at udarbejde en ph.D. afhandling indenfor Restorative Justice (se nærmere herom nedenfor) med arbejdstitlen: Den bamhjertige, den Ordknappe og den Uforsonlige – positioner i konfliktråd.
Til brug for afhandlingen har hun gennemført kvalitative studier af konfliktråd i Danmark og stormøder i Norge. Data er analyseret ved hjælp af et kvalitativt computerprogram ved navn HyperRESEARCH
Med et socialkonstruktivistisk-interaktionistisk afsæt stilles skarpt på, hvilke positioner aktørerne indtager i konfliktråd. Udforskningen af konkret, sproglig interaktion, som det mest prægnante analyseobjekt for social konstruktion er kendetegnende for den teoriakse, der udgør afhandlingens framework: konversationsanalyse, diskurspsykologi, positioneringsteori, etnometodologi og Goffmans rolle- og samhandlingsteori.
Analyserne identificerer nogle fremtrædende mønstre i de positioner, forurettede og gerningsmand indtager i konfliktråd. Mønstrenes karakter peger tilbage på det institutionelle, som afstikker af visse rammer for deltagernes manøvrerum, og herunder legitime og illegitime positioner. Mønstrene viser blandt andet en slags overtilpasning eller overidentifikation med den institutionelle definition af konfliktråd, en opposition til definitionen og resignation overfor den institutionelle linje.
Det er en gennemgående præmis for afhandlingen at sammenholde RJ-idealerne med resultaterne af den empiriske undersøgelse.
Ida Helene Asmussens hovedvejleder er professor, Flemming Balvig (KU) og bivejleder er lektor Nanna Mik-Meyer (CBS).
Restorative Justice
Restorative Justice (RJ), eller som det oversættes til dansk: genoprettende eller genopbyggende ret. RJ er en fundamentalt anden tilgang til kriminalitet og straf, end vi kender herhjemme. I en RJ-proces er de institutioner, der normalt fylder i en straffesag dvs. politi, anklager, advokat og domstol helt eller delvist erstattet af en procesansvarlig, der sætter offer og gerningsmand i centrum. RJ-processen fokuserer på offerets konkrete behov og gerningspersonens mulighed for selv at påtage sig ansvaret for den skade, som den kriminelle handling har forårsaget.
En RJ-proces fungerer enten som supplement eller alternativ til den traditionelle straffeproces.
Som supplement foregår RJ-processen uafhængigt af straffeprocessen og vil derfor også typisk kunne finde sted på et hvilket som helst stadie af den juridiske proces. Hvis RJ-processen har fundet sted før domsafsigelsen, vil dommeren som regel have mulighed for at inddrage det forhold, at der har været afholdt et RJ-møde som en formildende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen. Herhjemme sker det under henvisning til straffelovens § 82, nr. 11 om genoprettende handlinger.
Når RJ-processen fungerer som alternativ til straf overføres sagen til en traditionel straffeproces, hvis det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende og genoprettende løsning i mødet mellem parterne, eller det senere viser sig, at gerningspersonen ikke overholder den aftale eller plan, der er udarbejdet under RJ-processen.
Interessen for og praktiseringen af RJ er internationalt set under kraftig vækst. Det skal ses i lyset af, at meget tyder på, at RJ-tiltag i højere grad end den traditionelle straffeproces imødekommer forurettedes og gerningspersonens behov, virker recidivreducerende på gerningspersonen og er besparende for retssystemet (er dog primært undersøgt når RJ anvendes som alternativ til straf). Set fra et traditionelt juridisk perspektiv, giver RJ-tankegangen som alternativ til traditionel retssagsbehandling imidlertid anledning til en række diskussioner af retssikkerhedsmæssige grundbegreber som f.eks. lighed og proportionalitet.
Herhjemme er konfliktråd efter en længere forsøgsperiode pr. 1 januar 2010 gjort permanent og landsdækkende som et supplement til traditionel straffeproces. Set i forhold til resten af verden er vi i Danmark bagefter på området. F.eks. fungerer en RJ-proces som standardprocedure for unge lovovertrædere i Nordirland og New Zealand, og domstolene fungerer alene som back-up, i Norge tilbyder man såvel konfliktråd og stormøder som alternativ til straf, og i Storbrittanien tilbydes fire forskelllige former for RJ.
Udover at RJ i højere grad er indarbejdet i selve straffeprocessen i udlandet, er man også i stigende grad, f.eks. i Norge, Holland, England og USA, begyndt at anvende et slags udvidet konfliktråd, hvor man inddrager flere personer end offer og gerningsmand i mødet. Baggrunden for at involvere flere end de direkte berørte parter - det kan f.eks. være en skolelærer, familie eller venner - er, at den kriminelle handling betragtes som en del af et større kompleks af handlinger. Denne RJ-tilgang kaldes med en bred betegnelse "conferencing". I danske konfliktråd anvendes som udgangspunkt kun møder mellem offer og gerningsmand, eventuelt med bisiddere.
Undervisning
Ida Helene Asmussen holder løbende oplæg på nationale og internationale konferencer og seminarer for forskere, politi og mæglere. Derudover underviser hun i konfliktråd ved Domstolsakademiet (efteruddannelse af dommere).
På universitetet underviser hun på overbygningsfagene Kriminologi og Konflikthåndteringsformer. Sidstnævnte fag har hun oprettet i samarbejde med professor, Vibeke Vindeløv og adjunkt, Lin Adrian.
