Ph.d.-emner – Københavns Universitet

Ph.d.-emner

Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) tilbyder et inspirerende miljø for ph.d.-studerende med interesse for offentligretlige emner.  Inden for særlige satsningsområder som nedenfor nævnt angives nogle emner, som efter centrets vurdering påkalder sig særlig forskningsmæssig interesse, og som kunne være egnede som grundlag for et ph.d.-projekt.

Retten i et mediesamfund – Demokrati, magt og medier

Bæredygtig udvikling – retssikkerhed og fælles hensyn

Retten i et mediesamfund – Demokrati, magt og medier

Til toppen 1. Det medieretlige ansvarssystem

Mediers og journalisters ansvar følger i udgangspunktet de almindelige strafferetlige eller civilretlige ansvarsbetingelser. Dette gælder dog ikke for overtrædelser af såkaldte materielle pressedelikter. Hvis det pågældende medie er omfattet af medieansvarsloven, reguleres ansvarsplaceringen i sager om materielle pressedelikter nemlig af denne lov. Medieansvarslovens omdrejningspunkt er det strafferetlige ansvar, mens det erstatningsretlige reguleres via henvisningsbestemmelser. Ansvarsfordelingen efter medieansvarsloven adskiller sig på flere og afgørende punkter fra lovgivningens almindelige regler. Dette er også hovedformålet med loven, hvorfor det allerede i lovens titel blev fundet naturligt at fremhæve, at det drejer sig om ansvar.
Under henvisning til den ofte svære og langt fra logiske opdeling af delikter (overtrædelser) i materielle pressedelikter og ”almindelige” delikter - og dermed ansvarets forskellige placering sammenholdt med medieansvarslovens anvendelsesområde - lægger emnet op til en kritisk analyse og vurdering af det medieretlige ansvar for begge typer af overtrædelser. I den forbindelse vil det kunne være relevant at sætte et særligt fokus både på de mange nye digitale medier og udenlandske medier og de problemer, som det tosporede ansvarssystem giver for disse medier. Endvidere lægger emnet op til en kritisk analyse og vurdering af, om det gældende ansvarssystem sikrer de bærende hensyn bag pressefriheden, ytringsfriheden og de modstående hensyn.
Under hensyn til europæiseringen vil et EU-retligt perspektiv være oplagt, ligesom emnet er yderst velegnet til komparative studier.

Kontakt: Lektor, ph.d. Trine Baumbach på Trine.Baumbach@jur.ku.dk

Til toppen 2. Persondatabeskyttelse i den digitale forvaltning

Den retlige regulering af anvendelsen af personoplysninger er blevet stadig mere væsentlig i takt med udviklingen af den digitale forvaltning samt anerkendelsen af databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i EU Charter artikel 8. Mange modstridende hensyn bliver konfronteret og med forordning 2016/679 er en persondataretsreform gennemført. På denne baggrund kan et PhD projekt for det første udrede på hvilken måde de gennemførte EU regler kan anvendes i forvaltningen, herunder i hvilken udstrækning reglerne forenes med en målsætning om effektiv forvaltning. For det andet kan projekt klarlægge i hvilken udstrækning reguleringen er og kan harmoniseres i EU. I denne forbindelse kan indgå en analyse af hvorledes borgerne i udvalgte medlemsstater vurderer staten. Er den i udgangspunktet en ven eller fjende.

Kontakt: Professor, dr. Jur. Peter Blume på Peter.Blume@jur.ku.dk

Bæredygtig udvikling – retssikkerhed og fælles hensyn

Til toppen1. Opsættende virkning af klage og sagsanlæg i miljøretlige sager – og konsekvens af EU-retten og Aarhus-konventionens regler

Den opsættende virkning af klager over forvaltningsafgørelser i miljøsager henholdsvis suspensiv virkning af sagsanlæg i sådanne sager har påkaldt sig betydelig praktisk og teoretisk opmærksomhed. I forhold til klager er dette i betydelig grad reguleret i bygge-, plan og miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, hvis regler om opsættende virkning dog langt fra er indbyrdes afstemt. I relation til sagsanlæg har Højesteret med U 1994.823 H fastslået, at grundlovens § 63 ikke er til hinder for, at sagsanlæg undtagelsesvis tillægges opsættende virkning, men adgangen fortolkes indskrænkende jf. Walsøe i UfR 1995B.128. Adgangen henholdsvis pligten til at klagenævn eller domstol tillægger klager henholdsvis sagsanlæg opsættende virkning i miljøretlige sager følger imidlertid tillige af EU-retten og af Aarhus-konventionen, men rækkevidden af denne forpligtelse har hidtil hverken været overvejet nærmere af lovgiver eller af domstole eller klagenævn. Meningen med dette ph.d. emne er at give en dyberegående belysning af, hvilke kriterier der har været bestemmende for den hidtidige udformning af lovregler om opsættende virkning af klager og de få lovregler om opsættende virkning af sagsanlæg med henblik på at undersøge, om dette er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af EU-retten og Aarhus-konventionen på grundlag af EU-domstolens praksis henholdsvis praksis fra Compliance Committee under Aarhus-konventionen. I forlængelse heraf kan overvejes, om det er muligt at opstille sammenhængende principper for den afvejning, der er bestemmende for, om klager henholdsvis sagsanlæg skal tillægges opsættende virkning.

Kontakt: Professor, dr. jur. Peter Pagh: peter.pagh@jur.ku.dk