Ph.d.-emner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CORA - Center for Offentlig Regulering og Administration > Ph.d.-emner

Ph.d.-emner

Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) tilbyder et inspirerende miljø for ph.d.-studerende med interesse for offentligretlige emner.  Inden for særlige satsningsområder som nedenfor nævnt angives nogle emner, som efter centrets vurdering påkalder sig særlig forskningsmæssig interesse, og som kunne være egnede som grundlag for et ph.d.-projekt.

Retten i et mediesamfund – Demokrati, magt og medier

Til toppen1. Det medieretlige ansvarssystem

Mediers og journalisters ansvar følger i udgangspunktet de almindelige strafferetlige eller civilretlige ansvarsbetingelser. Dette gælder dog ikke for overtrædelser af såkaldte materielle pressedelikter. Hvis det pågældende medie er omfattet af medieansvarsloven, reguleres ansvarsplaceringen i sager om materielle pressedelikter nemlig af denne lov. Medieansvarslovens omdrejningspunkt er det strafferetlige ansvar, mens det erstatningsretlige reguleres via henvisningsbestemmelser. Ansvarsfordelingen efter medieansvarsloven adskiller sig på flere og afgørende punkter fra lovgivningens almindelige regler. Dette er også hovedformålet med loven, hvorfor det allerede i lovens titel blev fundet naturligt at fremhæve, at det drejer sig om ansvar.
Under henvisning til den ofte svære og langt fra logiske opdeling af delikter (overtrædelser) i materielle pressedelikter og ”almindelige” delikter - og dermed ansvarets forskellige placering sammenholdt med medieansvarslovens anvendelsesområde - lægger emnet op til en kritisk analyse og vurdering af det medieretlige ansvar for begge typer af overtrædelser. I den forbindelse vil det kunne være relevant at sætte et særligt fokus både på de mange nye digitale medier og udenlandske medier og de problemer, som det tosporede ansvarssystem giver for disse medier. Endvidere lægger emnet op til en kritisk analyse og vurdering af, om det gældende ansvarssystem sikrer de bærende hensyn bag pressefriheden, ytringsfriheden og de modstående hensyn.
Under hensyn til europæiseringen vil et EU-retligt perspektiv være oplagt, ligesom emnet er yderst velegnet til komparative studier.

Kontakt: Lektor, ph.d. Trine Baumbach på Trine.Baumbach@jur.ku.dk

Til toppen2. Whistleblowing

Whistleblowing er et retsområde der er under udvikling både nationalt og internationalt. I forhold til offentligt ansatte er retten til at ytre på den ene side beskyttet af grundloven og EMRK og på den anden side begrænset af hensynet til ansattes loyalitetspligt over for arbejdsgiveren og af regler om tavshedspligt. Afvejningen af disse krydsende hensyn kan give anledning til tvivl og konflikter, f.eks. hvor ansatte, der er stået frem med kritik af interne forhold, er blevet mødt med ledelsesmæssige reaktioner. Emnet lægger op til dels en juridisk analyse af den brede vifte af regler, som er af betydning for whistlebloweres retsstilling, og dels til en afklaring af selve begrebet whistleblowing, herunder en behandling af beskyttelsen af en whistleblowers anonymitet. Emnet er således bredt og kan vinkles på mange måder og kan udover forfatningsretlige/menneskeretlige vinkler også inddrage f.eks. forvaltningsretlige, ansættelsesretlige, strafferetlige og persondataretlige aspekter. Emnet er egnet til komparative studier. Desuden vil det kunne spejles med udviklingen i den private sektor, hvor der med EU-retlig baggrund er indført lovbaserede whistleblowerordninger på det finansielle område.

Kontakt: Professor, ph.d. Michael Gøtze på Michael.Gotze@jur.ku.dk

Til toppen 3. Persondatabeskyttelse i den digitale forvaltning

Den retlige regulering af anvendelsen af personoplysninger er blevet stadig mere væsentlig i takt med udviklingen af den digitale forvaltning samt anerkendelsen af databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i EU Charter artikel 8. Mange modstridende hensyn bliver konfronteret og med forordning 2016/679 er en persondataretsreform gennemført. På denne baggrund kan et PhD projekt for det første udrede på hvilken måde de gennemførte EU regler kan anvendes i forvaltningen, herunder i hvilken udstrækning reglerne forenes med en målsætning om effektiv forvaltning. For det andet kan projekt klarlægge i hvilken udstrækning reguleringen er og kan harmoniseres i EU. I denne forbindelse kan indgå en analyse af hvorledes borgerne i udvalgte medlemsstater vurderer staten. Er den i udgangspunktet en ven eller fjende.

Kontakt: Professor, dr. Jur. Peter Blume på Peter.Blume@jur.ku.dk