Retten halter efter udviklingen i vidensamfundet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CIIR - Center for informations- og innovationsret > Nyheder > Retten halter efter ud...

23. februar 2012

Retten halter efter udviklingen i vidensamfundet

BRUGERSKABT RET

Musik på nettet, digitale netværk og open source-licenser er blandt de områder, hvor retsreglerne har svært ved at følge med den løbende økonomiske og teknologiske udvikling. Nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet skal undersøge, hvordan man sikrer rettighederne til information i vidensamfundet.

- Den traditionelle reguleringsmodel, hvor en national lovgiver fastsætter reglerne, kommer til kort, når det drejer sig om rettigheder til information. Vi ser derfor en tendens til, at der i større og større grad opstår områder, som er brugerdrevne - eksempelvis er reglerne for rettigheder til domænenavne skabt af brugerne selv, siger professor, dr.jur. Thomas Riis fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, der står i spidsen for et nyt tre-årigt forskningsprojekt ved Center for informations- og innovationsret.

Regler for rettigheder til domænenavne skabes af brugerne selvForskerne på centret skal med udgangspunkt i reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder undersøge, hvordan retten i vidensamfundet ændrer karakter i retning af ikke-offentlige reguleringsformer - det Thomas Riis med andre ord kalder 'brugerdreven ret'.

Brugerdreven ret

For netbaserede virksomheder giver det ofte ikke mening at have nationale regler. Brugerdrevne reguleringsformer er derfor først og fremmest karakteriseret ved at være internationale og ved, at det er brugerne, der i den enkelte sektor aftaler nogle fleksible regler, som passer til lige præcis deres branche og deres genstandsfelt.

- Retten vil og bør udvikle sig i retning af brugerdreven ret. Ofte har lovgiverne slet ikke den viden, der skal til på et specifikt område for at lovgive i detaljen. Det forbedrer simpelthen kvaliteten af lovgivningen, når den er overladt til brugerne, pointerer professor Thomas Riis. Han mener, at det er den enkelte sektor, der bedst ved, hvilken ordning der vil passe bedst, og at man bør overlade detaljerne til parterne selv og lade de, der ved mest, regulere området.

- Mit bud er, at lovgiverrollen inden for rettigheder til information fremover vil dreje sig mere om at få nogle grundvilkår og centrale principper på plads. Ved at lave rammebetingelserne skal lovgiverne primært sikre, at der ikke opstår væsentlige skadevirkninger, vurderer Thomas Riis.

Teori skal forklare selvregulering

Projektet er støttet af FSE - Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv - med en bevilling på 2,2 millioner kroner. Det overordnede formål med projektet er at udvikle en teori om brugerdreven ret, der kan forklare, hvordan selvregulering udvikler sig.

Som noget helt nyt vil forskerne nyttiggøre en teori inden for økonomi om brugerdreven innovation i en retlig sammenhæng. På baggrund af teorien skal forskerne konstruere en ny forståelse af retten som international, refleksiv og pluralistisk. Det vil sige, at retten ikke bare handler om love, men at den er et produkt af en lang række faktorer som aftaler, regler eller rammer for adfærd i sociale institutioner som brancheorganisationer og foreninger og påvirkes af sædvaner og kultur og respekten for reglerne. Samtidig kan der være flere, der laver reglerne - og der kan være flere måder at forstå og anvende reglerne på.

Kontakt

Professor, dr.jur. Thomas Riis
Tlf. 35 32 31 22


Kommunikationsmedarbejder Nina Højsteen
Tlf. 35 32 40 05