Forskning
CIIRs medarbejdere er involveret i en række aktuelle og kommende forskningsprojekter.
- Databeskyttelsesrettens fremtid
- De informationsretlige grundsætninger
- IT-kontraktsret
- Immaterialrettens afbalancering og konkurrenceretten
- Immaterialret, eksklusivitet og adgang til beskyttet information
- Varemærkerettens afbalancering
- Fælles principper ("common core") for EU immaterialretten
- MEDIADEM - European Media Policies Revisited: Valuing and Reclaiming Free and Independent Media in Contemporary Democratic Systems
- Collecting societies and cultural diversity in the music sector
Databeskyttelsesrettens fremtid
På baggrund af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling siden direktiv 95/46 EF og persondataloven 2000 er projektets formål at danne baggrund for refleksioner over hvorledes en fremtidig retlig reguleret databeskyttelse kan indrettes. Den eksisterende regulering er under pres og det overordnede spørgsmål er hvorledes en regulering, der kombinerer fleksibilitet og effektiv håndhævelse, kan udformes under hensyntagen til en høj beskyttelse af borgernes integritet og privatliv.
Forsker: Peter Blume
De informationsretlige grundsætninger
Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen, der er forfatternes doktordisputats påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner.
Forsker: Henrik Udsen
IT-kontraktsret
Projektet søger at klarlægge, hvilken retstilling parterne i komplekse it-leverancer har efter dansk rets almindelige regler, det vil sige når parternes kontrakt ikke regulerer spørgsmålet. Desuden sammenholdes reguleringen efter dansk rets almindelige regler med reguleringen i de eksisterende standardkontrakter, K01 og K02, og det overvejes hvordan disse standardkontrakter påvirker indholdet af baggrundsretten. Projektet skal munde ud i en bog.
Forsker: Henrik Udsen
Immaterialrettens afbalancering og konkurrenceretten
Gennem de senere år har immaterialretten udvidet sig til at dække nye teknologier (bl.a. IT og bioteknologi) og nye geografiske område (især udviklingslandene). Dermed er potentialet for konkurrenceretlige konflikter som følge af monopolmisbrug og konkurrencebegrænsende aftaler øget. I de fleste udviklede lande fungerer konkurrenceretten i dag som en slags "korrektiv" til immaterialretten, som har udviklet sig i tandem med den immaterialretlige ekspansion. Hvis f.eks. en patenthaver misbruger en dominerende position til at forhindre udviklingen af nye produkter, kan konkurrenceglerne benyttes til at gennemtvinge, at tredjemand får tilladelse til at benytte patentet ("tvangslicens"). Denne erkendelse er imidlertid ikke slået igennem på internationalt niveau. Det er i den forbindelse et særligt problem, at hvor de immaterialretlige regler er tæt reguleret og på et "højt niveau" (især ved TRIPS aftalen), så findes der ingen modsvarende internationale regler om konkurrenceret, som forpligter bl.a. udviklingslande til at have effektive regler på plads til bekæmpelse af monopolmisbrug mv. Projektet undersøger mulighederne for inden for rammerne af TRIPS at styrke konkurrencerettens betydning som balanceinstrument for immaterialretten på et tilsvarende "højt" niveau. Projektet er en del af et internationalt forskningsprojekt ("Intellectual Property Law in Transistion"), som har til formål at overveje, hvordan man mere generel kan sikre, at de immaterialretlige regler, som de er udviklet i TRIPS, afbalancerer de modstående interesser som følge af immaterialrettens ekspansion.
Forsker: Jens Schovsbo
Immaterialret, eksklusivitet og adgang til beskyttet information
Immaterialretten giver eneret til udnyttelse af information ud fra en antagelse om, at dette medfører øget innovation i samfundet, fordi eneretten gør det rentabelt for virksomheder at investere i ny viden. Eneretten medfører typisk "eksklusivitet", dvs. en mulighed for rettighedshaveren til at få nedlagt forbud mod at andre bruger hans beskyttede frembringelse uden tilladelse. Som følge af den teknologiske udvikling, som bl.a. har medført, at det i dag ofte har langt større betydning for innovation og konkurrence at have adgang til at bruge konkurrenters viden, kan man dog konstatere, at princippet om eksklusivitet i visse tilfælde hæmmer snarere end fremme innovation pga. transaktionsomkostninger mv. Dette gælder især i de tilfælde, hvor der er behov for adgang til en mængde rettigheder, som alle skal identificeres og forhandles med de relevante rettighedshavere. Projektet belyser disse problemer og søger at anvise mulige løsninger. Det er i den forbindelse den almene tese, at man i stigende grad bør basere den immaterialretlige beskyttelse på vederlagsregler, dvs. regler som giver rettighedshaveren adgang til vederlag for udnyttelsen, men ikke til at nedlægge forbud.
Projektet involverer to delprojekter:
I det patentretlige projekt undersøges med udgangspunkt i de særlige problemer med et "væv" ("thicket") af blokerende patenter, som er observeret inden for nogle teknologiområder (især komponent baserede teknologier), forskellige modeller til at øge adgangen til at benytte patenteret information herunder konkurrenceret, licensberedskab ("Licence of Right") og adfærdsregler. Det er den grundlæggende antagelse, at patentsystemet bør søge at inddrage sådanne modeller i videre udstrækning, end det er tilfældet i dag.
I det ophavsretlige projekt undersøges, hvorledes man inden for ophavsretten traditionelt har brugt lovgivningen til at understøtte udviklingen af vederlagsmodeller. En særligt interessant model finder man i reglerne om aftalelicens. Denne model er udviklet i nordisk ret, og har påkaldt sig en ret betydelig international opmærksomhed. Danmark gik ved en lovændring i 2008 et godt stykke videre end i de øvrige lande og indførte en generel regel om aftalelicens. Projektet har særligt til formål at undersøge de nye muligheder nærmere og at overveje de mere almene implikationer af aftalelicensmodellen herunder også for andre områder end ophavsretten.
Forsker: Jens Schovsbo
Varemærkerettens afbalancering
Varemærkerettens ekspansion og især beskyttelsen af velkendte varemærker giver anledning til en række overvejelser mht. den nærmere begrundelse for retten og rettens virkemidler. Det er f.eks. ikke helt klart fra EU-retspraksis, om beskyttelsen skal søges i betragtninger baseret på for en risiko for forveksling eller i et synspunkt om udvanding ("dilution"), som det kendes fra amerikansk ret. Hertil kommer, at omfanget af den eneret, som tilkommer de velkendte mærker, kan volde nogen tvivl f.eks. ved brug af varemærker på Internettet eller i forbindelse med information eller udsmykning. Hermed er der både åbnet en flanke til nogle nye typer af retlige konflikter - bl.a. hensynet til ytringsfriheden - som er underbelyst i den eksisterede teori, men også forståelsen af de eksisterende varemærkeretlige regler og herunder indskrænkningerne volder betydelig tvivl. Projektet vil tage udgangspunkt i de EU-retlige varemærkeregler, men vil også inddrage amerikansk ret. Det vil på baggrund heraf søge at identificere tilfælde af ubalance og vil fremkomme med forslag til ændret regulering, som sikrer en bedre afbalancering af de involverede interesser.
Forsker: Jens Schovsbo
Fælles principper ("common core") for EU immaterialretten
EU-harmoniseringen af immaterialretten er nået ganske langt, og der findes både en mænge fælles retsakter, afgørelser fra EFD og national praksis, som har fortolket EU-reglerne. Projektet har til formål at drøfte de mere almene implikationer af denne retsudvikling og gennem en identifikation af "fælles principper" at undersøge og evaluere konsekvenserne af harmoniseringen. Det foreliggende projekt, som er en del af et større, europæisk projekt, som involverer forskere fra en lang række EU-lande, fokuserer særligt på regler og praksis om konsumption ("parallelimport").
Forsker: Jens Schovsbo
MEDIADEM - European Media Policies Revisited: Valuing and Reclaiming Free and Independent Media in Contemporary Democratic Systems (only in English)
The project seeks to understand and explain the factors that promote (or conversely hinder) the development of policies for free and independent media. The project combines a country-based study in Belgium, Bulgaria, Croatia, Denmark, Estonia, Finland, Germany, Greece, Italy, Romania, Slovakia, Spain, Turkey and the UK with a comparative analysis across media sectors and types of media services, and investigates the complex array of policy approaches and regulatory and self-regulatory practices established to safeguard media freedom and independence. The central assumption of MEDIADEM is that economic, socio-political and cultural domestic peculiarities greatly affect how legal norms are interpreted and implemented, how they are perceived and received, and whether they are truly respected. Simultaneously, given the substantial changes brought by new technologies regarding the way citizens obtain information, the project examines the opportunities and challenges posed by new media services for media freedom and independence.
Researcher: Giuseppe Mazziotti
Collecting societies and cultural diversity in the music sector (only in English)
[This project is a study commissioned by the European Parliament in order to take stock of recent developments in the field of music rights management and examine how EU policy on music rights licensing affects (or might affect) cultural diversity in the music sector. The study is based on the premise that music rights management may have major repercussions on creative activity and the market availability of diversified musical content. The business model used for the collection and distribution of revenues to right holders can affect the volume of creative output and condition the presence of different types of music repertoire in the market. With a view to investigating the cultural ramifications of recent EU action in the field of music rights management and relevant market developments, in-depth research has been carried out in five EU Member States, which were selected as ‘case-studies': Belgium, Germany, Italy, Spain and the UK. Research was coordinated by the Hellenic Foundation for European and Foreign Policy (ELIAMEP), drawing on the expertise of a team of academics and research fellows specialised in intellectual property matters.
Researcher: Giuseppe Mazziotti