CECS > Ph.d.-emner

Ph.d.-emner

CECS - Centre for European Constitutionalization and Security tilbyder følgende emne: 

Finansiel krise, EU finanspolitik og national suverænitet

Som en konsekvens af den finansielle krise har EU øget sit fokus på den nationale finanspolitik i medlemsstaterne. Formålet med dette forskningsprojekt er at analysere EU's initiativer området og den virkning, som de har haft på national forfatningsret i medlemsstaterne. Undersøgelsen kan udføres som en komparativ analyse af, hvordan medlemsstaternes suverænitet retligt og mere uformelt påvirkes af denne udvikling. 

Kontakt: Professor Helle Krunke 

Politisk kontrol med efterretningstjenesterne

Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester (Wendler Pedersen-udvalget), der blev nedsat af Justitsministeren i 1998, forventes snarest at aflevere sin betænkning med tilhørende lovudkast. Ifølge kommissoriet er det ikke Udvalgets opgave at behandle "spørgsmålet om en styrket demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne".

  I den internationale juridiske debat har problematikken om muligheden for og måske endda ønskværdigheden af en politisk kontrol med efterretningsvæsenet imidlertid været rejst med stigende styrke i forlængelse af sådanne tjenesters øgede ressourcer og beføjelser efter 9/11.

  Generaldirektoratet for Indre Anliggender under Europaparlamentet har i september 2011 aktualiseret problemstillingen med offentliggørelsen af en større rapport ("Parliamentary Oversight of Security and Intelligence Agencies in the European Union") om opsyn med nationale sikkerheds- og efterretningstjenester udøvet af såvel parlamenter som specialiserede, ikke-parlamentariske kontrolorganer. Rapporten er baseret på undersøgelser af ordningerne i udvalgte europæiske og ikke-europæiske demokratier med henblik på at hente inspiration til en styrkelse af den politiske kontrol med EU's organer som Europol, Eurojust og Frontex, der er de nationale staters samarbejdsplatforme inden for de indre anliggender. Denne type kontrol indbefatter også adgang til klassificeret information.

  En således udvidet kontrolfunktion fra politikeres side - ikke mindst i internationale fora - vil rejse en række principielle forfatningsretlige spørgsmål, fordi de nationale tjenesters afværgelse af fare for statens sikkerhed hører til blandt den statslige suverænitets konstitutive elementer. Dertil kommer bl.a. det klassiske spørgsmål om en mulig ineffektivisering af efterretningsarbejdet gennem den forøgede risiko for skadelig videnspredning.

  Et ph.d.-projekt om politisk kontrol med efterretningstjenesterne bør både være horisontalt komparativt (ved sammenligning af regler, institutioner og praksis i enkelte lande) og vertikalt komparativt (ved sammenligning af disse lande med en mulig EU-ordning).

Kontaktperson: Professor Henning Koch