CECS > Debat > Højesteret: Grundloven...

18. marts 2010

Højesteret: Grundloven begrænser ikke Danmarks mulighed for at føre krig

Højesteret afviste i dag som forventet énstemmigt at behandle grundlovssagen om Irak-krigen. afvisningen er baseret på formelle grunde: at sagsøgerne ikke har en retlig interesse i at få afgjort spørgsmålet om Irak-krigens forenelighed med Grundloven. Mere overraskende og ganske usædvanligt er det, at Højesteret i begrundelsen for at afvise sagen alligevel får taget stilling til sagens substans: Er det i strid med Grundloven, hvis Danmark deltager i en folkeretsstridig krig? Sagsøgerne havde nemlig anført, at uklarheden om forståelsen af Grundloven på dette punkt i sig selv var et argument for, at domstolene burde tage stilling. Dét gav Højesteret en anledning til at udtale sig om spørgsmålet, som man dog normalt ikke ville gribe, eftersom danske domstole har til opgave at afgøre sager, ikke at afgive responsa om interessante fortolkningsspørgsmål. Men i denne sag bed Højesteret til bolle. Og Højesterets vurdering var kort og klar: "Hertil bemærker Højesteret, at der ikke foreligger nogen særlig uklarhed om forståelsen af grundlovens § 19, stk. 2, i overensstemmelse med ordlyden som en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og folketing. En forståelse som hævdet af appellanterne ville indebære, at Danmark i 1953 skulle have overladt det til FN's Sikkerhedsråd - med vetoret for de permanente medlemmer - at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler. En sådan forståelse ville også stride mod den grundlæggende ordning i dansk ret af forholdet mellem national ret og international ret, hvorefter folkeretten ikke har grundlovskraft". Med disse få linjer fastslår Højesteret, at Grundlovens § 19, stk. 2, som bortset fra tilfælde af selvforsvar kræver Folketingets samtykke til dansk militær magtanvendelse, ikke rummer nogen begrænsninger i forhold til Danmarks adgang til at gå i krig; Danmark kan således både deltage i folkeretsmæssig og folkeretsstridig anvendelse af militær magt; det er en beslutning, som suverænt træffes af regeringen med Folketingets samtykke. Med dommen har de 9 enige højesteretsdommere lukket sagen på en både juridisk og politisk set meget tilfredsstillende måde, idet spørgsmålet om det strider mod Grundloven at føre folkeretsstridige krige herefter ikke længere blæser ubesvaret i vinden.

Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret, tlf:  3532 3101