Strafferetlig dobbelt op - udtryk for en forfatningsretlig mistillidskultur – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CECS – Centre for Comparative and European Constitutional Studies > Debat > Strafferetlig dobbelt ...

05. juni 2011

Strafferetlig dobbelt op - udtryk for en forfatningsretlig mistillidskultur

En opgørelse foretaget af Berlingske Tidende viser, at regeringen og Dansk Folkeparti siden 2001 har gennemført forhøjelser af forskellige strafferammer i alt 46 gange. Med udgangspunkt i oplysninger fra Justitsministeriet ledsages en artikel i avisen den 30. maj 2011 af en oversigt over de mange lovændringer.

I forbindelse med de aktuelle forhandlinger om den økonomiske politik er udlændinge- og retspolitik igen kommet på dagsordenen. Der lægges således op til, at såkaldt hjemmerøveri skal give fem års fængsel i stedet for to et halvt, og straffen for såkaldt overfaldsvoldtægt skal fordobles tilsvarende:

"Aftaleparterne er enige om også fremover at have fokus på at beskytte ofre for forbrydelser. Der vil i den forbindelse bl.a. blive gennemført lovgivning, der øger beskyttelsen af personer, som bliver udsat for systematisk forfølgelse og chikane (stalking) fra tidligere samlevere mv. Aftaleparterne er endvidere enige om, at der i forbindelse med den kommende revision af straffelovens kapitel 24 skal ske en fordobling af straffen for overfaldsvoldtægt, så normalstraffen som udgangspunkt vil være 5 år."

Aftalen om fordobling af straffen for overfaldsvoldtægt mv. er udtryk for en offentlig mistillidskultur, som er egnet til at svække tilliden til de ansvarlige politikeres dømmekraft. Aftalen er udtryk for, at nogle politikere hverken har tillid til egne beslutninger, embedsværket eller domstolene.

I 2002 blev strafferammen for voldtægt hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen for særlig grove sager hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Dermed ville Folketinget bl.a. opnå en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen 1 år. Folketinget lagde faktisk 2 års fængsel oveni de strafferammer, som sagkundskaben i Straffelovrådet foreslog efter en grundig gennemgang af alle straffelovens strafferammer. Straffelovrådet har som opgave at rådgive Justitsministeren. Rådet ledes af en dommer og har som medlemmer bl.a. Rigsadvokaten, en højesteretsdommer, direktøren for Kriminalforsorgen samt en politidirektør.

Rigsadvokatens seneste opgørelser viser, at den ønskede strafskærpelse er gennemført i praksis. I tilfælde, hvor der ikke er sket en fuld strafskærpelse med 1 år, er der tale om væsentlige forhøjelser, og det er i dommene anført, hvilke formildende omstændigheder der har begrundet en lavere straf. Se link til undersøgelsen nedenfor.

Indtil lovændringen i 2002 var normalstraffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt omkring 1 år og 6 måneders fængsel. I særlig grove sager blev der straffet med mellem 2 og 3 års fængsel. Efter lovændringen for t år siden blev der lagt et år oveni, sådan at normalstraffen nu er ca. 2 år og 6 måneders fængsel, hvios der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder.

Den politiske aftale er med andre ord udtryk for, at et skrøbeligt flertal i Folketinget nu pludselig er kommet på andre tanker uden nogen påviselig grund. I Rigsadvokatens nye undersøgelse af domme afsagt gennem et halvt år forekommer der slet ikke tilfælde af fuldbyrdet overfaldsvoldtægt. Sådanne sager er lykkeligvis ret sjældne.

Politikere er selvsagt i deres gode ret til at forholde sig til, hvor strafniveauet i bestemte kriminalsager skal ligge. Men det ser ikke kønt ud med tilfældighedsprægede beslutninger om den slags. Hertil kommer, at domstolene meget vel er i stand til at differensiere straffenes strenghed inden for de meget vide strafferammer, hvilket både fagdommere og lægdommere bidrager til. Så det ville være mere betryggende, hvis politikerne viste domstolene den tillid, at de er i stand til at tænke selv på en måde, der ifølge al kundskab på området faktisk stemmer ganske godt med den almindelige retsfølelse i befolkningen.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet, jv@jur.ku.dk

Link til Rigsadvokatens undersøgelse: http://www.rigsadvokaten.dk/default.aspx?id=62&recordid62=1381