Ny undersøgelse: Menneskerettighedsdomstolen nyder generelt stor anseelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CECS – Centre for Comparative and European Constitutional Studies > Debat > Ny undersøgelse: Menne...

06. maj 2011

Ny undersøgelse: Menneskerettighedsdomstolen nyder generelt stor anseelse

Ny forskningsundersøgelse viser, at Menneskerettighedsdomstolen generelt nyder stor anseelse (legitimitet) blandt nationale politikere, dommere og advokater. Der er generel opbakning til Domstolens rolle og tilgang, også hvor der er kritik af elementer i dens omfattende praksis. Politikere er mest positive over for Domstolen.

Et forskerhold fra University College i London har gennemført et 3-årigt projekt for at belyse, hvordan centrale interessenter ser på Menneskerettighedsdomstolens legitimitet. Undersøgelsen er baseret på omkring 100 interviews med politikere, dommere og advokater fra fem repræsentativt udvalgte europaråds-lande: Bulgarien, Irland, Tyskland, Tyrkiet og Storbritannien.

Legitimitet eller anseelse/accept er selvsagt af fundamental betydning ofr en institution som Menneskerettighedsdomstolen. Domstolen er et internationalt kontrolorgan, som er helt afhængig af de selvsamme stater, om den er sat i verden for at kontrollere, og som ikke har andre våben end argumentets kraft - og så altså sin legitimitet/anseelse.

Generelt viser den gennemførte undersøgelse, at Menneskerettighedsdomstolen (fortsat) nyder stor anseelse blandt nationale politikere, dommere og advokater. Der er generel opbakning til Domstolens rolle og tilgang, selv om der e.o. er kritik af elementer i dens omfattende praksis. 

Mere specifikt kan bl.a. følgende resultater fremhæves:

  • Menneskerettighedsdomstolen nyder i udgangspunktet institutionel legitimitet hos de nationale interessenter. Der er grundlæggende opbakning til eksistensen af en overnational menneskerettighedsdomstol, som ser staterne efter i sømmene på menneskerettigheds-området. Det betyder, at Domstolen ikke først skal gøre sig fortjent til sin legitimitet. Domstolen starter med en goodwill, som så kan blive formindsket over tid, hvis dens praksis opleves som uacceptabel.
  • Menneskerettighedsdomstolens generelle legitimitet er modstandsdygtig over for kritik af konkrete afgørelser. Interessenterne anerkender gennemgående Domstolenes generelle funktion og virksomhed, selv om de er uenige i elementer af Domstolens praksis.
  • Politikere, dommere og advokater stiller forskellige krav for at acceptere Menneskerettig-hedsdomstolens legitimitet. Det er måske overraskende, at politikerne i højere grad respekterer Domstolen som et nødvendigt overnationalt kontrolorgan end dommere og advokater. Dommere lægger selvsagt stor vægt på, at Domstolen holder sig inden for Konventionens rammer, og at domsbegrundelserne fra Strasbourg er klare og overbevisende.
  • Der er forskelle mellem de fem lande indbyrdes med hensyn til, hvad man lægger vægt på ved vurderingen af Domstolens legitimitet. Men forskellene er ikke så markante.
  • Menneskerettighedsdomstolens (fortsatte) normative legitimitet er afhængig af, at Domstolen (fortsat) finder en rimelig balance mellem hensynet til en aktiv og dynamisk håndhævelse af Konventionen henholdsvis respekten for velovervejede nationale afgørelser.

Læs hele rapporten her: http://ecthrproject.files.wordpress.com/2011/04/ecthrlegitimacyreport.pdf


Kommentarer:


Skriv kommentar

Navn:

Email:

Kommentar: