Overvågning af personer uden for den amerikanske ambassade – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CECS – Centre for Comparative and European Constitutional Studies > Debat > Overvågning af persone...

05. december 2010

Overvågning af personer uden for den amerikanske ambassade

Meget tyder på, at den overvågning, der gennem en årrække tilsyneladende er udgået fra den amerikanske ambassade i København, dels er udtryk for en tilsidesættelse af de diplomatiske spilleregler, dels indebærer, at personer, der har udført overvågningen, kan have gjort sig skyldige i ulovlig efterretningsvirksomhed.

Efter afsløringerne i Norge og Sverige af, at der på foranledning af de amerikanske repræsentationer er foregået overvågning af personer uden for ambassadeområderne, har dagbladet Politiken afdækket oplysninger, der tyder på, at tilsvarende aktiviteter har fundet sted i København.

PET offentliggjorde den 16. november i år en såkaldt orientering, der kan læses på PETs hjemmeside. Orienteringen indeholder bl.a. en beskrivelse af den amerikanske netbaserede database SIMAS. Derudover bliver rammerne for sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til ambassaden gennemgået. Det fremgår af orienteringen, at PET ikke forud for 2004 med sikkerhed har haft kendskab til, at der som led i ambassadens egne sikkerhedsforanstaltninger er gennemført observation fra en lokalitet uden for ambassade-området, men med overblik over ambassaden. Det oplyses endvidere, at PET på baggrund af medieomtalen har holdt et møde med ambassaden "for at sikre, at der fortsat er enighed mellem ambassaden og PET om rammerne for ambassadens sikkerhedsforanstaltninger", som det hedder. Ambassaden har efter det foreliggende "bekræftet denne fælles forståelse og har samtidig tilkendegivet, at ambassadens aktiviteter gennemføres inden for disse rammer". Chefen for PET, politimester Jakob Scharf tilkendegav samtidig følgende: "Det er naturligvis ambassadens ansvar at sikre lovligheden af ambassadens egne sikkerhedsforanstaltninger, men PET vil fortsat skride ind, hvis efterretningstjenesten bliver opmærksom på ulovlige aktiviteter". 

Orienteringen fra PET er på ingen måde overbevisende; men det var der heller ingen grund til at forvente, for sagen har jo sat ikke bare PET, men regeringen i en diplomatisk klemme. Redegørelsen var nærmest en blank syndsforladelse og en venligt løftet pegefinger, som ikke kunne fornærme ambassaden. Den formanende pegefinger havde dog næppe været nødvendig, hvis alt utvivlsomt var i den skønneste orden. PET har diplomatisk valgt at anlægge en formodning om, at alt er, som det skal være, men har reelt ikke undersøgt, hvad der er foregået, og om overvågning og registrering er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Politiken har senest den 5. december fremlagt oplysninger fra en ny kilde, der tilbage i anden halvdel af 1990'erne var ansat af ambassaden, herunder til overvågningsopgaver i det danske samfund. Overvågningen var bl.a. rettet mod personer fra det autonome miljø, hvorfra der udgik aktioner rettet mod ambassaden.

I forbindelse med mediedækningen af overvågningssagen er der blevet gjort opmærksom på reglerne om persondatabeskyttelse. Der er desuden grund til at være opmærksom på straffelovens bestemmelse om ulovlig efterretningsvirksomhed, der gør det strafbart at hjælpe et fremmed efterretningsvæsen til at virke i Danmark. Første stykke i strl. § 108 lyder således:

»Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.«

Bestemmelsen, der bl.a. omfatter befatning med følsomme oplysninger om enkeltpersoner eller grupper af personer, er kun få gange bragt i anvendelse i straffesager.

I sagen om den såkaldte Blekingegadebande blev én af de tiltalte dømt for forsøg på overtrædelse af § 108 ved med henblik på videregivelse til Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP, systematisk at have tilvejebragt og sammenstillet oplysninger om formodede jødiske personer, firmaer og organisationer, der havde givet udtryk for proisraelske og zionistiske holdninger og standpunkter. Oplysningerne stammede i vidt omfang fra offentlige biblioteker. Domfældte samlede i ringbind navnene på forfattere af artikler samt hovedindholdet af artiklerne.

I 1992 blev en 38-årig medarbejder i en kommunens folkeregister dømt for ulovlig efterretningsvirksomhed ved gennem to år dels skriftligt dels mundtligt at have udleveret såvel generelle som konkrete, ikke-klassificerede oplysninger til en russisk efterretningsagent. De generelle oplysninger vedrørte bl.a. folkeregistreringssystemet, praksis for udstedelse af personlige dokumenter samt CPR-systemet, herunder dettes opbygning, søgekriterier, indholdet af skærmbilleder, sikkerhedssystemer og adgangskoder samt hospitalers, præsters og kordegnes funktioner i systemet. Den russiske ambassade ville ved en officiel henvendelse have kunnet skaffe de samme oplysninger fra de respektive myndigheder. De konkrete oplysninger vedrørte en række enkeltpersoners, herunder russiskfødte danskeres, fulde navn og adresse og svarede til de oplysninger om en person, som kan indhentes mod et gebyr, hvis man på bestemte måder kan identificere den pågældende. Det formodes, at personoplysningerne skulle anvendes til falske identiteter for russiske efterretningsfolk.

Der kan være grund til at nævne, at det er justitsministeren, der i sidste ende bestemmer, om der skal rejses tiltale efter en bestemmelse som § 108. Sådan er loven skruet sammen, netop fordi der i sager om statsforbrydelser kan være udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske forhold, der har betydning for vurderingen af sagen. I det foreliggende tilfælde er det en nær allieret, der tilsyneladende har brudt reglerne. Så det er næppe sandsynligt, at nogen justitsminister vil bede om at få sådan en sag prøvet ved domstolene. Men hvis Nordkorea eller Iran havde haft et hemmeligt dansk observationshold, der overvågede enkeltpersoner eller bestemte miljøer i Danmark, ville der nok være opstået et folkekrav om tiltalerejsning.

For god ordens skyld skal det nævnes, at forældelsesfristen for overtrædelse af § 108, stk. 1, er ti år.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet, jv@jur.ku.dk