Ansatte tilknyttet Centre for Comparative and European Constitutional Studies – University of Copenhagen

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Dansk > Ansatte

Vibeke Huge Rehfeld

Vibeke Huge Rehfeld

Ph.d.-studerende

  • Juridiske heltidsuddannelser, Juridisk Ph.d.-uddannelse

Studiestræde 6, Lokale Bisp. 1-3-317

1455 1455 København K

Telefon: +4535323340

    Primære forskningsområder

    Vibeke Huge Rehfeld interesserer sig bredt for folkeret. Herunder særligt:

    • Menneskerettigheder
    • Humanitær folkeret
    • Børns rettigheder i væbnet konflikt og humanitære krisesituationer


    Beskrivelse af ph.d.-emne: "Børns rettigheder i væbnet konflikt og humanitære krisesituationer"

    1. Emne og formål
    Projektets formål er på baggrund af en juridisk analyse af børns rettigheder i væbnet konflikt og humanitære krisesituationer at udrede det nærmere indhold af og samspil mellem de folkeretlige forpligtelser - herunder inden for den humanitære folkeret og på menneskerettighedsområdet - der påhviler stater, internationale organisationer og andre folkeretlige aktører til at beskytte børn i sådanne situationer. Projektet har på den baggrund endvidere til formål at identificere de centrale udfordringer, som den juridiske analyse identificerer samt opstille løsningsforslag hertil.

    Der er i de seneste årtier sket en markant stigning i det internationale samfunds militære engagement i konflikt- og krisesituationer[1] over hele verden. Der deltager således i dag flere internationale militære styrker i flere konflikt- og krisesituationer end nogen sinde før. Samtidig har en række af de internationale operationer ændret karakter fra at være fredsbevarende til at være fredsskabende. Ofte i situationer, hvor de udenlandske militære styrker bliver indsat i lande, hvor den grundlæggende infrastruktur er brudt sammen, og hvor de udenlandske styrker derfor skal træde i de nationale myndigheders sted og løse opgaver, som ikke normalt udføres af militæret (de mest aktuelle eksempler herpå er bl.a. NATOs operation i Afghanistan og den internationale reaktion på jordskælvskatastrofen i Haiti i januar 2010 og oversvømmelserne i Pakistan i august 2010). Dette medfører en række juridiske udfordringer for de lande, der bidrager med soldater til disse operationer, herunder Danmark. Da de faktuelle omstændigheder i de aktuelle konflikt- og krisesituationer ikke nemt passer til de eksisterende juridiske regelsæt, kan det give anledning til juridiske og faktiske uklarheder, der risikerer at føre til en svækket beskyttelse af udsatte grupper. En særligt udsat gruppe i konflikt- og krisesituationer er børn. Børn er derfor af det internationale samfund blevet tillagt ret til særlig beskyttelse.

    Den retlige beskyttelse af børn i konflikt- og krisesituationer hviler fortrinsvis på en række internationale konventioner indenfor henholdsvis den humanitære folkeret og menneskerettighederne - ikke mindst Genève-konventionerne af 1949 om beskyttelsen af krigens ofre[2] og de to Tillægsprotokoller af 1977 til konventionerne samt FNs Konvention om barnets rettigheder af 1989 - samt på et forgrenet net af retssædvaner.

    Der eksisterer i dag således en relativt omfattende juridisk regulering vedrørende beskyttelse af børns rettigheder. Det er imidlertid fortsat en central juridisk udfordring, at der særligt i internationale og internationaliserede[3] konflikt- og krisesituationer mangler en autoritativ afklaring af, i hvilket omfang disse rettigheder finder anvendelse. Den manglende afklaring har store praktiske implikationer ikke blot for den stat, der har primær jurisdiktion over børn i det kriseramte territorium, men også for andre aktører, der opererer på territoriet fx i forbindelse med en international militær operation.

    Spørgsmålet om, hvornår, hvordan og under hvilke betingelser de forskellige juridiske regimer finder anvendelse i forhold til den retlige beskyttelse af børn i konflikt- og krisesituationer er i dag ikke længere af fortrinsvis teoretisk karakter, men er også et praktisk relevant spørgsmål.

    For det første har spørgsmålet fået presserende aktualitet på grund af det stigende antal moderne konflikter,[4] der juridisk set foregår i en "gråzone", idet det er uklart, hvorvidt situationen er reguleret af den humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne eller andre juridiske regler/normer. Dette gælder ikke mindst i forholdet mellem involverede troppebidragsydende lande og de udsatte civile, hvor den juridiske uklarhed kan skabe tvivl om beskyttelsesniveauet og respekten herfor. For det andet sender stadigt flere lande væbnede styrker ud til konflikt- og krisesituationer rundt om i verden - enten under et mandat fra FN's Sikkerhedsråd eller som egentlige FN fredsbevarende og/eller fredsskabende styrker. Disse styrker (fx de danske styrker udstationeret til Afghanistan og tidligere til Irak) kommer ofte i direkte berøring med børn fx i form af børnesoldater, børn som flygtninge og internt fordrevne mv. og kan have vanskeligt ved at agere i overensstemmelse med de folkeretlige forpligtelser, der påhviler dem til beskyttelse af disse børn. Det skyldes, at det er uafklaret, præcis hvilke forpligtelser der påhviler de internationale styrker i de enkelte operationer. For det tredje udgør den øgede anvendelse af paramilitære styrker og militsstyrker en yderligere risiko for civilbefolkningen, fordi sådanne styrker oftest ikke har tilstrækkelig viden om og/eller agerer i overensstemmelse med de folkeretlige juridiske forpligtelser vedrørende beskyttelsen af børn.[5]

    Der er stigende international bevågenhed omkring problemstillingen. I de senere år er der sket en betydelig intensivering i FN' Sikkerhedsråds beskæftigelse med emnet bl.a. i form af vedtagelsen af flere tematiske resolutioner om børn i væbnede konflikter.[6] Endvidere er der under Sikkerhedsrådet blevet nedsat en særlig arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med børns vilkår i en række aktuelle konfliktsituationer.[7] Sikkerhedsrådets behandling af problemstillingen går ud over rene konfliktsituationer og kompliceres i høj grad af den eksisterende usikkerhed om, præcis hvilke rettigheder de udsatte børn har i disse situationer. For FN - som for en række af FN's medlemsstater - er problemstillingen ikke mindst aktuel i forbindelse med deltagelse i internationale militære operationer, hvor de helt særlige beskyttelseshensyn, der gør sig gældende for børn, forekommer særligt relevante - også selv om nogle børn deltager aktivt i de væbnede operationer som fx børnesoldater i lokale militser m.v.

    Emnets aktualitet understreges tillige af, at FN i juni 2009 offentliggjorde "The Machel Study 10-year Strategic Review - Children and Conflict in a Changing World",[8] hvori det bl.a. konkluderes, at der fortsat udestår store udfordringer med at sikre implementering af de folkeretlige normer og standarder samt imødegåelse af straffrihed for overtrædelse af børns særlige rettigheder.

    2. Projektets problemstillinger
    Projektet tænkes inddelt i tre dele. Projektets første del vil beskrive de eksisterende regler og retspraksis vedrørende beskyttelse af børns rettigheder i konflikt- og krisesituationer. Der findes relevante folkeretlige regler vedrørende beskyttelsen af børn i konflikt- og krisesituationer både indenfor den humanitære folkeret og på menneskerettighedsområdet. Der er derfor behov for nærmere at beskrive forholdet mellem disse to regelsæt.

    Den teoretiske debat har længe fokuseret på spørgsmålet om, dels hvorvidt menneskerettighederne kun finder anvendelse i fredstid, eller om de tillige kan finde anvendelse under væbnede konflikter, dels hvorledes de to regelsæt i givet fald kan komplementere hinanden, herunder hvordan de enkelte regler konkret finder anvendelse.[9] Det er ikke hensigten med projektet i stor detalje at repetere de i teorien alment anerkendt betragtninger om betydningen af den folkeretlige retspraksis på området. Retspraksis vil imidlertid blive anvendt i redegørelsen for den aktuelle retstilstand på området, herunder den konkrete anvendelse af lex specialis princippet.

    Det, at den humanitære folkeret i de fleste tilfælde vil udgøre lex specialis,[10] bevirker imidlertid ikke, at menneskerettighederne bliver irrelevante. Som antydet ovenfor komplementerer menneskerettighederne den humanitære folkeret. Reglerne for traktatsfortolkning foreskriver, at den humanitære folkeret skal læses i lyset af de relevante internationale regler, der i øvrigt måtte finde anvendelse på forholdet mellem de involverede parter, fx menneskerettighederne.[11] Endvidere bliver menneskerettighederne i særdeleshed relevante i de situationer, hvor et forhold ikke er reguleret eller kun er perifert reguleret af den humanitære folkeret.[12]

    Relevante domme og verserende sager vil blive inddraget og analyseret, herunder bl.a. den verserende sag mod Charles Taylor ved Den Særlige Internationale Domstol for Sierra Leone[13] (herefter "SCSL") vedrørende bl.a. anvendelse af børnesoldater og en række øvrige overgreb mod børn, SCSL's dom af 2. marts 2009 over tidligere ledende medlemmer af Revolutionary United Front (RUF) vedrørende bl.a. rekruttering og anvendelse af børnesoldater[14] samt den verserende sag for Den Internationale Straffedomstol i Haag (herefter "ICC") om Thomas Lubanga Dyilos, leder af Union des Patriotes Congolais vedrørende rekruttering af børnesoldater i den Demokratiske Republik Congo.[15]

    Projektets første del sigter således mod at skabe et samlet billede af retstilstanden på området med særlig vægt på redegørelse for staternes, internationale organisationers og andre folkeretlige aktørers folkeretlige forpligtelser til at beskytte børn i konflikt- og krisesituationer.

    På baggrund af konstateringen i første del af, at der findes relevante regler inden for både den humanitære folkeret og menneskerettighederne og ud fra den grundlæggende tese om, at de to regelsæt kan komplementere hinanden, er det nødvendigt med en teoretisk diskussion af forholdet mellem disse to regelsæt. Dette er emnet for projektets anden del, der bl.a. vil analysere spændingsfeltet mellem især menneskerettighederne og den humanitære folkeret, men også med inddragelse af andre relevante regelsæt. Dette vil ske med fokus på, dels hvilke af de i den første del beskrevne regler, der faktisk er relevante, dels hvordan den folkeretlige regulering finder anvendelse og hvilke praktiske problemer, der kan være i forbindelse med den komplementære anvendelse af menneskerettighederne og den humanitære folkeret. I den forbindelse behandles en række centrale juridiske problemstillinger, herunder hvorvidt menneskerettighederne gælder ekstraterritorialt, terminologiske og konceptuelle forskelle mellem de to juridiske regelsæt og andre særlige problemstillinger i ikke-internationale væbnede konflikter.

    Som eksempel på en enkelt af de ovennævnte centrale juridiske problemstillinger - om menneskerettighederne gælder ekstraterritorialt (fx for de danske styrker udstationeret til Afghanistan) - er udgangspunktet, at staternes menneskerettighedsforpligtelser kun gælder på en stats eget territorium. Flere nationale og internationale domstole har imidlertid fastslået, at en stat kan have en sådan grad af kontrol over et givet område, at staten vil have de facto jurisdiktion over det pågældende område, hvorved statens "egne" menneskerettighedsforpligtelser udstrækkes til også at gælde for det kontrollerede område eller de kontrollerede individer.[16] Resultatet er, at menneskerettighederne kan finde anvendelse parallelt med den humanitære folkeret. Det er imidlertid uafklaret, hvilket af de to regelsæt, der har forrang, hvilket betyder, at man (dvs. i praksis de internationale væbnede styrker) bliver nødt til at lave en konkret afvejning i hver enkelt situation (det kan i sig selv være uhensigtsmæssigt og til fare for de udsatte børn). Eksemplet illustrerer udfordringerne ved i en given situation at fastlægge den konkrete retstilling for især børn, som nyder særlige rettigheder.

    Anden del vil endvidere fokusere på, hvordan de relevante folkeretlige principper er blevet fortolket af såvel staterne som nationale, regionale og internationale domstole samt andre relevante folkeretlige aktører i relation til de særlige beskyttelseshensyn, der spiller en rolle i forbindelse med børn, jf. den i første del gennemgåede retspraksis. De særlige beskyttelseshensyn relaterer sig bl.a. til problematikkerne omkring børnesoldater, børn som flygtninge og internt fordrevne, seksuel udnyttelse og misbrug af samt handel med børn. Der vil i forlængelse heraf endvidere blive set nærmere på mulighederne for international strafforfølgning af overgreb mod børn ved at inddrage de respektive mandater og kompetencer for de forskellige internationale retsorganer, herunder ICJ, ICC samt de særligt oprettede domstole og krigsforbrydertribunaler for bl.a. Sierra Leone, Rwanda og det tidligere Jugoslavien.[17]

    Projektets tredje del vil identificere de centrale udfordringer, som analyserne af den folkeretlige regulering i afhandlingens anden del indebærer, samt opstille løsningsforslag til, hvorledes den folkeretlige regulering i en række udvalgte konkrete situationer bør finde anvendelse, herunder hvordan man fremover vil kunne overvinde de praktiske problemer ved en komplementær anvendelse menneskerettighederne og den humanitære folkeret i forbindelse med beskyttelse af børn i konflikt- og krisesituationer.

    3. Forskningsmæssig relevans
    Til trods for at der i dag eksisterer et relativt omfattende folkeretligt regime til beskyttelse af børns rettigheder i konflikt- og krisesituationer, mangler der fortsat en autoritativ afklaring af rammer og betingelser for de konkrete forpligtelser til beskyttelse af børns rettigheder i sådanne situationer. Det skyldes til dels, at reguleringen af børns særlige forhold fx i FN's Konvention om Barnets Rettigheder af 1989 ikke tidligere har fundet anvendelse i så vid en udstrækning, som tilfældet er i dag, hvor en lang række konflikt- og krisesituationer er blevet internationaliserede. Dette har givet problemstillingen fornyet aktualitet - ikke mindst fordi en række af de juridiske dilemmaer og problemstillinger vedrørende beskyttelsen af børn i dag ofte medfører betydelige konkrete konsekvenser i konflikt- og krisesituationer.

    Projektet analyserer dels spændingsfeltet mellem menneskerettighederne og den humanitære folkeret i relation til børns rettigheder i konflikt- og krisesituationer, dels hvordan den folkeretlige regulering finder anvendelse og hvilke praktiske problemer, der kan være i forbindelse med komplementær anvendelse menneskerettighederne og den humanitære folkeret i disse situationer. Endvidere vil projektet identificere de centrale udfordringer, som disse analyser indebærer, samt opstille løsningsforslag til, hvordan udfordringerne vil kunne overvindes.

    En sådan dybdegående juridisk analyse af, hvornår, hvordan og under hvilke betingelser de forskellige juridiske regimer bør finde anvendelse i forhold til beskyttelsen af børns rettigheder i konflikt- og krisesituationer ses ikke tidligere at være lavet i en dansk kontekst.

    Den forskningsmæssige relevans på området er således motiveret ved det eksisterende forskningsmæssige tomrum vedrørende den nærmere redegørelse for børns rettigheder i konflikt- og krisesituationer. Det vil derfor have forskningsmæssig interesse på dette relativt uopdyrkede retsområde af både dansk og international relevans at lave en juridisk undersøgelse af spændingsfeltet mellem menneskerettighederne og den humanitære folkeret på området for beskyttelse af børn med henblik på at afklare det nærmere indhold af de folkeretlige forpligtelser, der påhviler staterne og andre folkeretlige aktører til at beskytte børn i konflikt- og krisesituationer.

    I lyset af Danmarks flerårige aktivistiske udenrigspolitik og det heraf afledte stigende danske militære engagement rundt omkring i verden, er det væsentligt, at der i Danmark foreligger en samlet afhandling om emnet. Viden om, hvilke folkeretlige forpligtelser der i praksis finder anvendelse i de konkrete operationer overfor den særligt udsatte gruppe af civile, der udgøres af børn, er ikke kun interessant i en juridisk teoretisk sammenhæng. Det er også en viden, der er direkte anvendelig i forbindelse med de danske (og andre staters) styrkers deltagelse i internationale militære operationer rundt om i verden.


     

     

    [1] "Konflikt- og krisesituationer" defineres i nærværende projekt dels som internationale og ikke-internationale væbnede konflikter, dels som humanitære katastrofe- og krisesituationer.

    [2] III Genève-konvention af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger og IV Genève-konvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid.

    [3] "Internationaliserede konflikt- og krisesituationer" defineres i nærværende projekt som ikke-internationale væbnede konflikter, hvor militære styrker fra andre lande deltager, fx NATO-styrkernes aktive deltagelse i den legitime afghanske regerings væbnede operationer mod interne oprørsgrupper i Afghanistan.

    [4] Med "moderne konflikter" sigtes der til, at karakteren af konflikter verden over har ændret sig fra store mellemstatslige konflikter til mindre, interne - men ofte langvarige - lavintensitets-konflikter, som dog ofte indeholder internationale elementer i form af fx flygtningestrømme ind i nabostater og indsættelse af internationale væbnede styrker. I sådanne interne konflikter er der sjældent en klar juridisk afgrænsning af fx slagmarken, og det kan være vanskeligt at kategorisere civilbefolkningen som ofre for, henholdsvis deltagere i konflikten (dette gør sig fx gældende for børnesoldater), jf. i det hele "The Machel Study 10-year Strategic Review - Children and Conflict in a Changing World" (Executive Summary) og Rachel Harvey, "Children and Armed Conflict - A guide to international humanitarian law and human rights law", International Bureau for Children's Rights, s. 5.

    [5] I det omfang projektets tidsmæssige afgrænsning tillader det, vil afhandlingen analysere udfordringerne vedrørende sådanne ikke-statslige aktører.

    [6] FN's Sikkerhedsråds resolutioner nr. 1261 (1999), 1314 (2000), 1379 (2001), 1460 (2003), 1539 (2004), 1612 (2005), 1882 (2009).

    [7] FN's Sikkerhedsråds særlig arbejdsgruppe om børn og væbnede konflikter blev nedsat i henhold til Sikkerhedsrådets Resolution nr. 1612 om beskyttelse af børn berørt af væbnet konflikt (2005). Arbejdsgruppen består af alle 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet.

    [8] "The Machel Study 10-year Strategic Review - Children and Conflict in a Changing World" (anden del af A/62/228 2007, juni 2009), som er en opfølgning på det banebrydende "Machel Study - The Impact of Armed Conflict on Children" fra 1996 (A/51/306).

    [9] Herunder ICJ, Legality of the Threat or Use of Nuclear Weapons, Advisory Opinion, Decision of 8 July 1996, ICJ Reports 1996 (herefter "Nuclear Weapons Advisory Opinion), para. 25 "...the protection of the International Covenant on Civil and Political Rights does not cease in times of war, except by operation of Article 4 of the Covenant whereby certain provisions may be derogated from in times of national emergency.", og ICJ, Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory, Advisory Opinion, Decision of 9 July 2004, ICJ Reports 2004 (hereafter "Wall case"), para. 106 "Some rights may be exclusively matters of international humanitarian law; others may be exclusively matters of human rights law; yet others may be matters of both these branches of international law." I sidstnævnte sag fandt ICJ, at FN's Konvention om Barnets Rettigheder (1989) fandt anvendelse i de besatte områder, jf. paras. 134-137. Tilsvarende i en nyere sag fandt ICJ, at ugandesiske tropper havde overtrådt bl.a. under deres besættelse af territorie henhørende under den Demokratiske Republik Congo FN's Konvention om Barnets Rettigheder (1989), jf. ICJ, Case Concerning Armed Activities on the Territory of the Congo, Judgment of 19 December 2005 (herefter "DRC v. Uganda"), paras. 216-219.

    [10] Det er generelt anerkendt, at den humanitære folkeret udgør lex specialis i konfliktsituationer. Dette har Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) flere gange udtalt (jf. Nuclear Weapons Advisory Opinion para. 25, Wall Case para. 106, og DRC v. Uganda para. 216.), og det er - i det mindste indirekte - blevet anerkendt af nogle regionale menneskerettighedsdomstole (se fx IACHR, Coard et al. v. United States, Case 10.951, Decision of 29 September 1999, og ECtHR, Case of Kononov v. Latvia (Appl. No. 36376/04), Judgment of 24 July 2008 (Referral to the Grand Chamber 26/01/2009)).

    [11] FN's Konvention af 23. maj 1969 om traktatretten, artikel 31(3)(c).

    [12] Jf. fx. M. Sassòli and L. M. Olson, "The relationship between international humanitarian and human rights law where it matters: admissible killing and internment of fighters in non-international armed conflicts" (2008) International Review of the Red Cross, s. 615.

    [13] Statute of the Special Court for Sierra Leone (pursuant to Security Council resolution 1315 (2000) of 14 August 2000).

    [14] Case No. SCSL-2003-01-T, The Prosecutor of the Special Court v. Charles Ghankay Taylor. Case No. SCSL-04-15-T, The Prosecutor of the Special Court v. Issa Hassan Sesay, Morris Kallon and Augustine Gbao.

    [15] ICC, The Prosecutor v. Thomas Lubanga Dyilo (ICC-CPI-20090714-PR437).

    [16] Wall case, para. 109; Human Rights Committee, General Comment 31, Nature of the General Legal Obligation on States Parties to the Covenant, U.N. Doc. CCPR/C/21/Rev.1/Add.13 (2004); DRC v. Uganda, para. 216; den britiske afgørelse i High Court of Justice, Queen's Bench Division, Divisional Court, R (Al-Skeini and others). v. Secretary of State for Defence, 14 December 2004; ECHR, Loizidou v. Turkey (Preliminary Objections) 40/1993/435/514; Lopez Burgos, HRC, 29 July 1981, UN Doc.A/36/40, 176, Communication No. 52/1979; Ocalan, ECHR, 46221/99, Judgment 12 March 2003; Grand Chamber Judgment 12 May 2005.

    [17] Statute of the International Criminal Tribunal for Rwanda, 1994 samt Statute of the International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, 1993.

    Undervisnings- og vejledningsområder

    Vibeke Huge Rehfeld underviser i følgende fag:

    • Rights of the Child in International Law

    ID: 16420724

    22112