Fremtidens forbrydelser – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Juridiske Fakultet > Nyheder > 2016 > Fremtidens forbrydelser

10. juni 2016

Fremtidens forbrydelser

kriminalitet

Set med udenlandske øjne er det strafferetlige system i Danmark en succeshistorie. Mængden af lovovertrædelser er lille, og andelen af tidligere straffede der begår ny kriminalitet, er lav. Men hvad er det, vi gør rigtigt i Danmark og kan den tilsyneladende succesfulde danske model overleve de udfordringer, den stigende globalisering fører med sig? Det har den anerkendte engelske kriminolog Keith J. Hayward sat sig for at undersøge. Efter at han i to årtier har rejst verden tynd og studeret kriminalitet, er han blevet ansat som professor på det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Kriminalitet, kultur og rum

Keith Hayward er en af de ledende figurer inden for det relativt nye forskningsområde ’kulturel kriminologi’. Han beskæftiger sig især med hvordan kultur, kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse påvirker hinanden indbyrdes. I den forbindelse har Keith forsket i emner som druk- og graffitikultur, pyromani, religiøs ekstremisme og terrorisme. I løbet af vores korte interview kommer han ind på flere forskellige forskningsprojekter - lige fra tiltrækningskraften i det subkulturelle fænomen ’jihadi cool’ til hans seneste projekt om hvordan tilblivelsen af dokumentarfilm kan ses som en kriminologisk metode:

”Jeg interesserer mig for, hvordan forskellige typer af kriminalitet knytter sig til specifikke geografiske områder eller lokale kulturelle dynamikker. En stor del af kriminaliteten i Storbritannien relaterer fx til en kultur omkring overdrevet alkoholforbrug. I Brasilien har man til gengæld et højt niveau af gaderøverier, som er et resultat af to overlappende kulturer, der modarbejder hinanden, nemlig voldsom fattigdom og ekstrem forbrugerkultur.”

Tillidskultur sænker kriminalitet

Ifølge Keith Hayward påvirker kulturelle dynamikker ikke kun typen af forbrydelser, men også mængden af kriminalitet inden for et afgrænset geografisk område. Kulturen kan med andre ord både have en negativ og en positiv indflydelse på kriminalitetsniveauet:

”Danmark er et eksempel på et land med en general lav kriminalitet, men hvad skyldes det? Som nyligt immigreret til landet har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, i hvor høj grad tillid er synligt i bybilledet, både i og uden for København. I Danmark stoler man på systemet, men man stoler også på hinanden. Man parkerer fx sit sovende barn i barnevognen på gaden, udenfor den café man sidder på. I Storbritannien kan man risikere at blive politianmeldt for at gøre noget lignende. Det er meget tydeligt, at denne tillidskultur er en bidragende faktor til den lave kriminalitet i det danske samfund.

Kan den danske tillidsmodel overleve?

Som kriminolog har Keith Hayward dog ikke fokus på hvordan man opbygger en tillidskultur som den danske. Det er ifølge ham et emne, som politiske aktører på tværs af Europa allerede har under lup. Han er i stedet interesseret i at undersøge, hvordan tillidskulturen bliver udfordret af de nye globale udviklinger og dynamikker, som det 21. århundrede har bragt med sig. Ifølge ham er Danmark et overordentligt interessant sted at observere netop denne udvikling:

”Europa ændrer sig socialt, økonomisk, politisk og demografisk, og alle disse ændringer vil uden tvivl påvirke kriminalitet og strafferet. Spørgsmålet er, om den tillid som kendetegner det danske samfund kan modstå forandringerne? Masseimmigration, terrorisme, hyper-kapitalisme, udfordring af ytringsfriheden, den Europæiske Union som knager, opblomstringen af højreorienterede politiske organisationer? Enhver af disse udviklinger kan i sig selv udfordre den danske tillidsmodel, og når de lægges sammen, kan konsekvenserne vise sig at være særdeles omfattende.”

Keith påpeger, at nogle af disse problemer allerede nu varsles i den hypede nordiske krimigenre ’nordic noir’. Han fortsætter:

“Det er interessant hvordan det skandinaviske, realistiske drama har forsøgt at finde mening i nogle af de udfordringer, som allerede påvirker den nordiske velfærdsmodel. Bekymringer om fremtiden og nedbrydning af regionale traditioner manifesterer sig i en kavalkade af krimier omhandlende serieforbrydere, seksuelle afvigelser, politikorruption og andre ekstremiteter. I virkelighedens verden håndterer Skandinavien naturligvis globaliseringen og demografiforandringerne på en langt mindre opsigtsvækkende måde, det gør det ikke mindre interessant for en kriminolog, der som mig interesserer sig for forholdet mellem kultur og forbrydelser”