Internationale straffedomstole arbejder under juridisk usikkerhed – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Juridiske Fakultet > Nyheder > 2013 > Internationale straffe...

02. september 2013

Internationale straffedomstole arbejder under juridisk usikkerhed

krigsforbrydelser

Når internationale straffedomstole skal stille militærchefer og statsledere til ansvar for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, er det juridiske grundlag for domfældelserne behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at den internationale strafferet historisk set er blevet til ved at sammensmelte straffelovgivninger fra forskellige lande med store forskelle i de juridiske begreber. Det er derfor vigtigt at afklare, hvordan nationalt inspirerede regler skal anvendes i den internationale strafferet, konkluderer lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Iryna Marchuk, i en ny bog.

De internationale straffedomstole er i den seneste tid blevet kritiseret for at have ændret retspraksis. Kritikken kommer på baggrund af en række domme, hvor højtstående officerer og militærledere anklaget for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er blevet frifundet. Ifølge Iryna Marchuk skyldes skal årsagerne til denne inkonsistens findes i tilblivelsen af den internationale strafferet, som på grund af sin opbygning har en række indbyggede svagheder.

copyright credit: Jerry Lampen

ICC bygningen i Haag. Copyright credit: Jerry Lampen

- Den internationale strafferet er blevet til på baggrund af forskellige nationers lovgivninger, som er blevet blandet i en smeltedigel. Dette har skabt forvirring omkring de juridiske begreber, som er blevet overført til den internationale strafferet uden en nærmere afklaring af deres præcise betydning og nationale tolkningsforskelle, siger lektor Iryna Marchuk fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Konsekvensen er, at der er stor usikkerhed om begreberne og dermed om, hvad der gør noget til en forbrydelse. Det er dybt problematisk, at begrebet ’forbrydelse’ i den internationale strafferet er mudret pga. nationale forståelsesforskelle. De anklagede er ofte højtstående statsledere og militærchefer, som ikke selv har taget del i de fysiske krigshandlinger, men som måske alligevel har ’blod på hænderne’. De har muligvis udført forbrydelserne gennem andre, fx gennem statsapparatet eller hæren. For at fastslå deres strafskyld, skal man kunne bevise, at de har haft forsæt som bagmænd bag forbrydelserne.

Det kriminelle forsæt og strafbar medvirken

For at kunne dømme en højtstående statsleder som skyldig i krigsforbrydelser kræves det, at det kan bevises, at den pågældende har handlet med forsæt, mens rea, som det kaldes i angloamerikansk ret. Hvor selve den ulovlige handling, fx at dræbe et menneske, er let at definere, er den mentale del af forbrydelsen langt mere kompleks og udefinerbar.

Iryna Marchuk har i sin nye bog The Fundamental Concept of Crime in International Criminal Law: A Comparative Law Analysis’ sammenlignet straffelovgivninger i lande som Tyskland, Frankrig, Danmark, England og USA, og har dermed kunne kortlægge de store forskelle i den måde man tolker begreberne mens rea, ’objektive straffrihedsgrunde’ og ’medvirken’ fra land til land. Sammenligningen har gjort det muligt for Iryna Marchuk at opstille en række principper for generelle ansvarsbetingelser, som på trods af de nationale forskelle går på tværs af alle nationernes retssystemer, og som derfor vil kunne skabe grundlag for at udvikle en bedre fungerende international strafferet.

Svagheder i de internationale domstole

Chefanklager ved ICC, Fatou Bensouda

Chefanklager ved ICC, Fatou Bensouda. Copyright credit: Estonian Foreign Ministry

Som situationen er nu, udgør de varierende tolkninger af mens rea og medvirken et massivt problem, når en international domstol, der består af dommere og jurister med mange forskellige nationaliteter, skal tage stilling til, om en stats- eller militærleder er skyldig i internationale forbrydelser.

Iryna Marchuk peger derfor på vigtigheden af at udvikle en fælles forståelse for de begreber, der ligger til grund for den internationale strafferet:

– Kun ved at konstruere præcise forsætskategorier, som kan beskrive det mentale element i en forbrydelse, og teorier om medvirken kan man komme usikkerheden til livs og sikre, at alle som er skyldige i folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden bliver stillet til ansvar for deres uhyrlige masseforbrydelser, konkluderer Iryna Marchuk.

Kontakt

Lektor Iryna Marchuk
Telefon: 3532 3330

Kommunikationsmedarbejder Lise Steen Nielsen
Telefon: 2132 8005