Kommentar i Børsen af Laura Nielsen om EU-USA frihandelsaftalen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Juridiske Fakultet > Nyheder > 2013 > Kommentar i Børsen af ...

18. juni 2013

Kommentar i Børsen af Laura Nielsen om EU-USA frihandelsaftalen

Laura NielsenDer bliver knyttet store håb til en fremtidig EU-USA frihandelsaftale. Man taler sågar om 20.000 nye danske jobs i Børsen d. 31. maj, 2012! Men man kunne måske få endnu mere ud af aftalen, hvis man lagde forhandlingsstrategien lidt om fra EU’s side – ja faktisk mangler der generelt kritisk debat om EU’s handelspolitiske strategi.

Vi har rigtigt nok meget at vinde ved at harmonisere vores regulering af f.eks. standarder på fødevareområdet, tjenesteydelser og om muligt gensidighed på godkendelse af lægemidler på tværs af Atlanten. Men for at opnå noget, skal man også tilbyde noget.

Hvis vi derfor gerne vil have, at amerikanerne giver lidt ekstra på fødevareområdet og accepterer EU’s mere restriktive tilgang, så kan vi f.eks. tilbyde noget på oprindelsesreglerne. Oprindelsesreglerne er det regelsæt, der sikrer, at alle andre lande ikke blot ompakker deres varer i USA for at opnå USA’s toldfri adgang til EU’s marked, men at varerne vitterligt er produceret i USA. Disse regler, som få mennesker forstår og kender til, er i praksis udslagsgivende for, om en frihandelsaftale kommer til at virke. I EU’s aftaler kan varerne komme fra alle EU lande, fordi vi er en toldunion. Amerikanernes aftale med Mexico og Canada, NAFTA, er derimod ikke en toldunion og derfor forhandler disse lande som udgangspunkt hver for sig. Der er blot det problem, at man ikke længere kan tale om, at særlig mange produkter er ’made in the USA’ fordi hovedparten på er ’made in NAFTA.’ Et EU tilbud om NAFTA-oprindelsesregler til amerikanerne (bortset fra bilindustrien), åbner derfor en reel mulighed for, at små og mellemstore amerikanske virksomheder kan drage nytte af aftalen. Derimod er et krav om amerikanske oprindelsesregler nærmest absurd, når NAFTA-markedet er så integreret.

På sigt vil NAFTA-oprindelsesregler også kunne danne grundlaget for at konsolidere de tre enkeltstående frihandelsaftaler i en EU-NAFTA-frihandelszone. Der bør derfor være en reel debat om, hvilke oprindelsesregler vi fra EU’s side kræver – samt om, hvor meget vi reelt tilbyder amerikanerne for at acceptere vores restriktioner på fødevareområdet.

Manglen på kritisk debat får det endvidere til udefra at se ud som om, at EU’s linje om nærmest at konkurrere med amerikanerne i at afslutte asiatiske frihandelsaftaler, er accepteret i de europæiske hovedstæder. I dette kapløb har USA stort set vundet uden kamp, da de er med i de såkaldte TPP-forhandlinger (Trans-Pacific Partnership). TPP tæller lande som Japan og hele NAFTA og det tyder på, at TPP vil anvende TPP-oprindelsesregler for alle 12 TPP lande, hvilket vil gøre outsourcing i blandt landene meget let for dem (amerikansk outsourcing til Malaysia for et produkt med f.eks. både japanske og mexicanske komponenter vil være ’made in TPP’ og kunne sælges toldfrit i alle 12 lande). Her kan EU's enkeltstående frihandelsaftaler i Asien slet ikke følge med – men hvis man ikke forstår oprindelsesregler, så er det måske ikke så indlysende.

EU Kommissionens tilgang opfattes ofte som arrogant, men hvis den blev udsat for lidt mere kritisk debat, ville det måske medføre, at EU forsøgte nye og mere kreative tiltag – som f.eks. at forhandle lidt bredere frihandelsaftaler (f.eks. med hele ASEAN), eller EU kunne finde ydmyghed nok til at søge optagelse i TPP, på trods af vores ringe geografiske tilknytning til Stillehavet. TPP inklusiv EU ville næsten være global – med globale oprindelsesregler.

Trykt i Børsen tirsdag d. 18. juni, 2013, side 3, se http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/51853/artikel.html?hl=b3ByaW5kZWxzZXNyZWdsZXI