Fængselslivet forråer de indsatte – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Juridiske Fakultet > Forskning > Nyheder om forskning > Fængselslivet forråer ...

10. juni 2010

Fængselslivet forråer de indsatte

"Hold din kæft og pas dig selv". Det kodeks gennemsyrer de danske fængsler, hvor det værste man kan gøre er at sladre. Også selv om man ser en kammerat få dummebøde, et sæbeøje eller en brækket tud.

Ny forskning viser, at den indsattes oplevelser af uretfærdig behandling af medindsatte ændres efter et stykke tid i fængsel. Normerne rykker sig, og grænserne for, hvad der kan accepteres, flyttes. Med andre ord - fængselskulturen forråer de indsatte.

Mand bag fængselstremmerLinda Kjær Minke fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet har i sin ph.d.-afhandling undersøgt kulturen blandt indsatte i et lukket fængsel. Gennem deltagerobservationer og interview over 13 måneder i Vridsløselille samt gennem en spørgeskemaundersøgelse til indsatte i 12 institutioner under Kriminalforsorgen har hun blandt andet set nærmere på den socialiseringsproces, der finder sted, når den indsatte indoptager de normer og regler, der gælder inden for fængslets mure.

'Fangeland' og 'betjentland'

Ifølge Linda Kjær Minke er de negative konsekvenser af socialiseringsprocessen især, at afsonerne kommer endnu mere i opposition til samfundet og systemet. Fængselskulturen karakteriseres netop ved en skarp opdeling i 'os' og 'dem', hvor betjentene repræsenterer samfundet og ses som bærere af de konventionelle normer.

- Det er som om, der er en usynlig grænsestreg på fængselsafdelingen - og hvis en indsat overtræder den grænse ved fx at opholde sig for længe i betjentstuen, bliver der uro. I et minisamfund med mange restriktioner, hvor de indsatte udøver den sociale kontrol, er det værste, man kan gøre, at stikke andre. Både hvad angår vold eller at sladre til fængselsbetjentene om, hvor en medindsat fx gemmer ikke tilladte genstande, fortæller Linda Kjær Minke.

Frihedsberøvelsens konsekvenser

Folk er frataget deres frihed og en lang række goder. De indsatte har i forvejen en lang række problemer, pladsen er trang, og frustrationstærsklen kan være lav. Det er derfor først og fremmest den tvangsmæssige frihedsberøvelse sammen med andre i samme situation, der skaber den negative socialiseringsproces. Det slår Linda Kjær Minke fast.

Alene af den grund mener hun, at der bør udvises stor forsigtighed med hensyn til at anvende frihedsstraf. Hendes anbefaling er at bruge alternativer til den tvangsmæssige frihedsberøvelse - som fx samfundstjeneste, konfliktråd, betinget dom eller at anbringe dømte sammen med ikke-dømte.